2016 Ockfener Bockstein Kabinett Feinherb

Tyskland Mosel
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 178216
Udsolgt
kr. 169,00

'[„] this is a dangerously stimulating Kabinett.' - Robert Parker

Sprød, mineralsk og fyldt med en sitrende, ungdommelig energi.  Flaskens grønne kapsel er Markus Molitors måde at angive, at denne vin er, hvad man betegner som 'halv-tør'. Det betyder at der er en smule restsukker i vinen, som giver en mild grad af sødme, uden at det går over og bliver decideret dessertvin.

I Markus Molitors halv-tørre vine fornemmer man nærmest ikke sukkeret. For syren er så skarp, at det hele balanceres, og man efterlades med en vin, som er helt afsindigt harmonisk. Saftig og syrlig frugt eksploderer på tungen, og noter af stikkelsbær, æbler, pærer, lime, som efterfølges af den ikoniske Mosel mineralitet, der er svær for os at sætte ord på, men som man ikke er i tvivl om, når man oplever.

Ockfener Bockstein marken er en 63 ha stor og stejl mark, med en sydvestlig orientering og ligger ved byen Saar. Jorden består af en blanding af grå skiffer, sandsten og kvarts. Marken er ifølge Molitor kendt for at lave meget kraftige og fyldige vine, og som ofte får et nærmest krydret udtryk.

Det er en vin som gerne skal serveres ordentligt afkølet, f.eks. ved 10-12 grader, så er det en læskende og tørstslukkende oplevelse, der kommer til at tage dig med storm.

Weingut Markus Molitor

Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.

Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.

Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.