2017 Kinheimer Rosenberg Spätlese Feinherb
Halvtør, elegant, intens og saftspændt Riesling fra den stejle enkeltmark Kinheimer Rosenberg. Delikat, aromatisk og frugtfyldt bouquet med noter af lys fersken, pære, hvide rosenblade og modne citrusfrugter. En mineralsk brise komplementerer den intense, men sarte frugt. I munden opleves vinen blød, givende og let pikant, med en delikat honningsødme, suppleret af en kerne af lyse stenfrugter, passionsfrugt, grape og moden klementin. Rasende mineralsk med en charmerende sødme og læskende syre. En vin der med sin saftige frugt, lette sødme og sprøde syre, er en forfriskende 'stand-alone' vin. Fantastisk sammen med asiatisk inspirerede retter eller serveringer med sødmefulde skaldyr. Thai fiskefrikadeller, grillede rejer, vietnamesiske nuddelsalter, eller den klassiske 'Pad thai' er helt oplagte ledsagere.
Enkeltmarksriesling fra den stejle vinmark Kinheimer Rosenberg, der ligger lige bag byen Kinheimer. En vinmark der ligger med syd/sydvest-vendt eksponering og hvis jordbund er præget af et højt skifferindhold. Alle druer håndhøstes og de helt rene og sunde druer presses let, inden vinen fermenterer i flere timer sammen med skallerne, for at trække mere aroma ud i vinen. Efter dette gæres vinen i store træfade med den naturlige gær. Efterfølgende lagres vinen med bundfaldet i en længere periode inden aftapningen.
Weingut Markus Molitor
Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.
Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.
Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.