Haus Klosterberg Rivaner Traubensaft Alkoholfri
Saftig og sødmefuld ugæret druesaft, lavet på druesorten Müller-Thurgau. En intens smag af modne pærer, friske druer, grønne æbler og hvide blomster i skøn forening.
Et oplagt alternativ til dem der ikke drikker alkohol, eller som et forfriskende islæt i drinks.
OBS: Denne vare er ikke at sammenligne med en vin, men bør snarere opfattes som et alternativ til saft.
Weingut Markus Molitor
Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.
Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.
Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.