2005 Erdener Treppchen Auslese** Feinherb

Tyskland Mosel
Hvidvin - 75,00 cl. - 9,00% vol. - Varenummer: 181905
Udsolgt
kr. 475,00

Smuk, halvtør og lettere ældet Auslese fra en af Mosel's mest berømte vinmarker. En unik vintype, hvor syre, sødme og mineralitet går op i en højere enhed. Duften stiger op af glasset med noter af gyldne pærer, orangeskal og modne abrikoser, suppleret af knuste sten, hvide blomster og akaciehonning. I munden opleves vinen dyb og koncentreret, men samtidig florlet og umådelig delikat. En ganske madvenlig vin, der kan tøjle alt fra let-krydrede thailandske retter til en smagsintens hummerbisque.

Erdener Treppchen er en af de legendariske vinmarker i Mittelmosel. En mark der ligger ekstremt stejlt, med sydvendt eksponering og med en jordbund sammensat af blå og grå skifer. Inden druerne presses blidt, udføres en maceration (udblødning af drueskallerne i mosten), for at ekstrahere aroma og smag. Mosten spontangærer på store, brugte egetræsfade og lagrer efterfølgende i en længerere periode med de døde gærceller, inden den endeligt aftappes på flaske.  

Weingut Markus Molitor

Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.

Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.

Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.