2017 Assmannshäuser Spätburgunder

Tyskland Rheingau
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 497717
Udsolgt
kr. 199,00

Assmannshausen I Rheingau er et epicenter for Spätburgunder i Tyskland, Weingut Krone er blandt områdets mest anerkendte producenter, og til denne cuvée har de anvendt frugt fra 3 af de mest anerkendte vinmarker. De rosende ord og imponerende fakta præsenterer sig som perler på en snor, og kridter banen op for en rødvinsoplevelse af den bedre slags – og på trods af de forventningsforstærkere, så lever vinen selvsikkert op til det hele.

Vinen udtrykker troværdigt sit terroir, med en rank og sitrende syre, et saftigt frugtudtryk der både byder på jordbær, hindbær, brombær og solbær i syngende forening og et skønt, bittert strejf til at give modspil til alt det modne. En henrivende Spätburgunder, som leverer en smagsoplevelse der rækker ud over det meget beskedne prispunkt.

Weingut Krone

Weingut Krone er en sovende kæmpe, der inden for de seneste knap ti år er vågnet af sin dvale og nu står over for at erobre hjerterne og indtage vinreolerne hos vinelskere verden over. Det er særligt, da Wegeler-Drieseberg familien overtager driften af Weingut Krone, at der kommer skub i tingene. 

Anja og Tom Drieseberg har rigeligt med erfaring i, hvordan man driver en tysk vingård, da de med deres familievingård, Weingüter Wegeler, kontinuerligt har produceret vin af høj kvalitet, der flere gange har høstet både høje point og rosende ord fra de internationale vinanmeldere. Det er med Anja og Tom Drieseberg ved roret, at Weingut Krone i 2016 ansøger om VDP-status, modtager den, og dermed indtager rollen som VDP's absolut yngste medlem. 

De nye ambitioner går heller ikke det tyske vin- og madmagasin, Falstaff, næsen forbi. I en anmeldelse af Weingut Krone skriver de, ”Der foregår noget bemærkelsesværdigt i dette traditionelle Assmannshäuser vineri”. Også i de internationale vinanmelderes spalter er rosen og anerkendelsen begyndt at vise sig. Weingut Krone lader til at være ustoppelige på deres kurs mod toppen, og hos Otto Suenson er vi taknemmelige for at få lov til at være med på rejsen og repræsentere de enestående vine.