2020 Kreuznacher Rosenheck Riesling Kabinett
Saftig, halvtør og knivskarp Kabinett. Her er levende frisk frugt og en ganske blid sødme, balanceret af en mundvandsdrivende syre. Duften er uimodståelig Riesling'sk med noter af Lucas pære, limesaft, honningmelon og gule rosenblade. I munden opleves vinen sprød, luftig og umådelig let-drikkelig. En kerne af både gule og grønne kernefrugter, ledsages smukt af nypresset lime, umoden ananas, våde sten og asiatiske urter. Et klassisk eksempel på hvor charmerende halvtør Riesling kan være. En vin der vækker stor glæde som aperitif, men ligeledes er den perfekte ledsager til let-krydrede thai-retter.
Frugten til vinen kommer fra Rosenheck; en vinmark der ligger 160-200 meter over havets overflade, begunstiget af sin ler-holdige jordbund og eksponering syd/øst. Druerne høstes manuelt og transporteres forsigtigt til vineriet i små kasser. De hele klasser presses blidt, efterfulgt af en spontangæring på temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen ligger i kontakt med de døde gærceller (sur lie) i en kortere periode, hvilket er et af husets stilistiske kendetegn.
Weingut in den Zehn Morgen
Weingut in den Zehn Morgen er et ambiti¢st og fremadstormende vinhus beliggende i natursk¢nne omgivelser i Bad Kreuznach i vinregionen Nahe, der har specialiseret sig i klassiske og egnstypiske vine.
De er på en mission om at genetablere deres hjemstavn som ét af Tysklands fornemmeste vinområder. Og man må sige, at de ikke er bange for at lægge handling bag ordene. For kvaliteten i vinene er helt forrygende, og i Tyskland er man pludseligt begyndt at tale i krogene om dette nye og interessante vinhus.