Sauvignon Blanc Phyllit

Østrig Steiermark
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 391224
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 161,50

Det er en bjergtagende følelse at stå i Gerhard Wohlmuths vinmarker. De ligger så højt, at man i horisonten kan skimte alperne, og de mange solskinstimer i kombination med højdernes kølige temperaturer og bjergskråningernes mineralrige terroir, skaber funklende klare hvidvine.

Sauvignon Blanc er en perfekt drue at forklare Wohlmuths terroir med, fordi druesorten dyrkes over hele verden, men kun fra Gerhard Wohlmuths marker, finder man et udtryk som det du får i denne flaske.

Knitrende mineralsk, frisk som gletsjervand og fyldt med noter af citrus, urter og syrlige æbler. Terroiret skinner så tydeligt igennem, og man kan undre sig over, at der ikke flere Østrigske vinbønder, der har taget Sauvignon Blanc til sig. Ikke desto mindre er vi lykkelige over, at Gerhard Wohlmuth har gjort det

Nyd vinen godt afkølet, gerne ved 12 grader, så får du en gennemført forfriskende vinoplevelse. Vi anbefaler at nyde den som aperitif, eller til skaldyr.

Weingut Gerhard Wohlmuth

Weingut Gerhard Wohlmuth befinder sig bogstaveligt talt på toppen af landsbyen Kitzeck i den østrigske region Südsteiermark. Når man står i hans marker, mødes man af både en bjergtagende udsigt og et sug i mellemgulvet, hvis man drister sig til at kigge ned over markskråningerne. De skråner med op til 90%, og nogle af dem går nærmest lodret ned. Den slags hældning gør det mere end almindeligt besværligt at være vinbonde, men Gerhard og hans familie har dyrket skråningerne i mere end 200 år og bevæger sig elegant og selvsikkert rundt mellem vinstokkene. De har lært at arbejde sammen med naturen, både i marken og kælderen.

Gerhard Wohlmuth arbejder udelukkende med hænderne i marken – her er ingen maskinel hjælp. Det betyder, at han på en enkelt hektar i løbet af en årgang kan bruge op til 1.200 timers arbejde. En helt sindssyg arbejdsindsats, men for Gerhard bærer det hårde arbejde lønnen i sig selv, når han flasker sine enestående vine.

Vinene fra Gerhard Wohlmuth strutter af liv, energi og mineralitet. De er glasklare i frugtprofilen, og man kan nærmest fornemme den friske og sprøde bjergluft, der har strømmet gennem drueklaserne, når man stikker næsen i glasset. Det er vine, der tydeligt er gennemsyret af det terroir, som har skabt dem, og hver eneste flaske fra Gerhards hånd er en vinoplevelse i særklasse.