2022 Oestricher Riesling Trocken
Herlig floral og intens hvidvin, som byder sig til med duft noter af hvide blomster, grønne æbler og en knivskarp mineralitet. Smagen er intens med en del af de samme noter og en præcis syre, der giver renhed og slankhed til vinen. En vin, der vil passe godt til skaldyr, eller milde tørre oste.
Oestrich er navnet på den bedste by i Rheingau til tør riesling. Her er jordbunden løs ler på toppen og hård granit længere nede. De vinmarker som Wegeler har her står med en flot eksponering mod syd- og sydvest. Alle druer høstes i hånden, for at få den optimale sortering allerede i vinmarken.
Weingüter Wegeler
Weingüter Wegeler er ejet af Tom Drieseberg og hans kone. Vingården er grundlagt i 1882 i Rheingau og sidenhen udvidet med nogle af de bedste besiddelser i Moseldalen.