2022 Pinot Noir Ruppersthal

Østrig Wagram
Rødvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 613822
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 179,00

Rødfrugtet, aromatisk og sensuel Pinot Noir. Karl Fritsch er ikke kun en mester i de hvide, men er i sandhed en dygtig vinmager, også når det kommer til de røde. Saftig, læskende og fuld af charmerende frugt, suppleret af et yderst velintegreret fadpræg. Duften oser af Pinot Noir, med noter af røde kirsebær, søde jordbær og granatæble, ledsaget af grønne blade, røde roser, nelikke og mokkabønne. Æterisk mundfølelse, med en levende frugtsyre og blide tanniner, der blot kysser overlæben. Kandiserede kirsebær, vilde jordbær og tørrede tranebær, komplimenteret af rosenbusk, frisk muld og estragon. Underspillede toner af mokka, asiatiske krydderier og bitter chokolade, svæver smukt i baggrunden. En lang og frugtfyldt finale, hvor saftig sødmefuld frugt, smelter sammen med en mundvandsdrivende syre.


Uhyre let-drikkelig, men samtidig med stor karakter og finesse - en fortryllende Pinot Noir fra Fritsch.Vinen er opkaldt efter kommunen Ruppersthal, men frugten kommer udelukkende fra vinmarken Exlberg, hvor producenten ejer en parcel med 25 år gamle vinstokke, begunstiget af den karakteristiske jordbundstype ’löss’. Druerne håndhøstes og sorteres ved ankomst til vineriet, inden den fuldstændige afstilkning. Vinen er biodynamisk certificeret (BIODYN) og er produceret med stor respekt for det omgivende miljø. Karl Fritschs naturlige tilgang til vinproduktion går igennem helt fra vinstok til flaske og mosten gærer således udelukkende ved hjælp af de naturligt forekomne gærceller. Vinen lagrer i 12 mdr. på brugte 500 liters egetræsfade, inden den endelige aftapning finder sted.

92/ 100 point | Falstaff

"Smoky, herbaceous, ripe fruit, pickled cherries, tobacco nuances. Medium-bodied, mineral-based, red wild berries, light-footed, very persistent, ageworthy but a joy to drink now."


92/ 100 point | Vinhjernen

"Skøn, biodynamisk pinot fra Weinberghof Fritsch i Wagram. Krydret og spændende næse med jordbær, bittergrønt og cubacigar. Munden er tæt tydeligt tørstof og god struktur. Stramme tanniner og håndfast syre holder alting på plads. Intens, charmerende vin. "


94/ 100 point | Flaskehalsen

"Hvis du tænker, at østrigsk Pinot Noir altid smager af lyse frugter og bær, bliver du på samme tid bekræftet og modbevist af Fritsch Ruppersthal fra Wagram-området i Østrig. For her har vi en østrigsk Pinot Noir, der skiller sig ud på en spændende og rigtig lækker måde. Den har elegancen og de lyse frugter, men de er intensiveret med masser af krydrede og urtede noter, der giver vinen en mere bred men stadig meget fin smagsoplevelse. De 12 måneders fadlagring på brugte egetræsfade har selvfølgelig sin indvirkning, men ved at lade vinen gære på de naturligt fremskabte gærceller, får man fornemmelsen af, at alle planter, der har vokset omkring vinstokkene, får lov at sætte deres lille, diskrete aftryk. Blomster, urter og krydderier lægger en spillevende underlægning til forestillingen – importøren mener at det er roser, nelliker, estragon og alt muligt andet. Det kan jeg ikke modsige mig – selvom jeg kunne komme på mange andre små nuancer også. Det er en vin, der skal opleves – og imødegås med nysgerrighed og åbenhed. Så har du en flot og spændende rødvinsoplevelse forude. "


Weinberghof Fritsch

Dedikation, bæredygtighed og typicitet. Fritsch er en af Wagrams foregangsmænd og absolutte pionerer. Ikke blot, når vi taler kvalitet og innovation, men i lige så høj grad biodynamik og naturlighed