En helt unik dessertvin fra Toscana, der lagrer 5 år på små egetræsfade. Duften er fortryllende med noter af abrikos, orangeskal og ristede mandler. Smagen er voldsomt koncentreret med stor sødme, der balanceres flot af syren. Smagsnoterne går i retning af kandiseret orangeskal, abrikoskerne og ristede nødder i en bred vifte. Smagskoncentrationen er som resultat af fremstillingen meget høj og giver en flot ren eftersmag. En perfekt ledsager til retter med nødder og chokolade., , -----, Denne dessertvin er gudernes nektar og noget af det mest specielle der kommer fra Selvapiana. Vinen er sammensat af Malvasia og Trebbiano druer, der er tørret i 5 måneder efter høsten. De dehydrerede druer presses næsnsomt og mosten lægges på små egetræsfade i 5 år. Her foregår gæringen ultra langsomt og naturligt. Efter 5 år på fadene er der under halvdelen tilbage af den oprindelige mængde, så smagskoncentrationen i vinen er helt logisk. Vinen indeholder 307,5 gram restsukker per liter, men balanceres af hele 8,08 gram syre.
Tenuta Selvapiana er referenceproducenten i Chianti Rufina. Lederen af vingården, Federico Guintini, er også præsident i Chianti Rufina konsortiet, og han arbejder indædt på at udbrede kendskabet til området og de mageløse vine, der produceres her.
For her i Chiantis mest højtbeliggende marker opnår Sangiovese-druerne en helt enestående elegance, kompleksitet og friskhed med et gigantisk udviklingspotentiale. På trods af, at anmelderne kaster tårnhøje point efter Tenuta Selvapianas top cuvéer, er det dog ikke noget, der endnu kan ses på prisen.
Med det niveau, som Tenuta Selvapiana lægger for dagen på deres vine, kan det dog kun være et spørgsmål om tid, før hele verden får øjnene op for den skjulte skat, der ligger gemt i denne lille miniput appellation.