2022 Panorama Rouge
Sylvain Morey beviser med sin Panorama Rouge cuvée, at han er en vinskaber af helt særlig kaliber. Hvor han i Bourgogne kun har to druesorter at arbejde med, er udvalget pludselig langt større her i Luberon i Sydfrankrig. Druerne udtrykker sig anderledes hernede og terroiret er et helt andet. Men Sylvain Morey navigerer i de mange faktorer med rolig og erfaren hånd.
Han får sine druer fra fire forskellige markparceller, armeret med forskellige druesorter. Druerne blander han med michelin-kok præcision sammen til en vin, der udnytter deres alsidighed, til at skabe en harmonisk helhed. Carignan-druerne fra Rourabeau og Syrah-druerne fra Capriers giver længde, finesse og elegance, som modvægt til dem han får fra Malacare, som er domineret af sandet jord, der giver kraft og frugt. Til slut spæder han op med Grenache fra gamle stokke i Saint Jean, som hjælper med at runde vinen af, og gøre den blød og behagelig. Det kræver stor erfaring at smage sig frem til, præcis hvor meget der skal i af hver druesort, men Sylvain Morey har styr på sine ingredienser, og beviset finder du i flasken.
Mørk og rød frugt suser op fra glasset, og får følge af toner af friske krydderurter. Vinens friskhed og lethed indikerer øjeblikkeligt, at manden bag også slår sine folder i Bourgogne, og sydfransk vin har sjældent smagt så elegant. En flot rødvin, hvor terroiret virkelig får lov at tage styringen.
Nyd den ved 16 grader og enten til lam- eller svinekød.
Sylvain Morey
Sylvain Morey er ud af en familie med stolte vintraditioner, der kan føres ikke mindre end 400 år tilbage i Côte d’Or-kommunen Chassagne Montrachet i Bourgogne.
Alligevel startede hans eget vineventyr en del længere sydpå, nærmere bestemt omkring 500 kilometer i den smukke og klipperige Luberon National Park
Det var nemlig her, at han i 2002 grundlagde Bastide du Claux, der laver klassiske kvalitetsvine, hvis mål han selv meget præcist har defineret som: ”at afspejle denne fremragende regions særlige karakteristika”.
Vinmarkerne udgør et samlet areal på 15 hektar og ligger i en højde på mellem 280 og 450 meters højde, hvor der arbejdes efter økologiske principper med de mange - for området typiske - druer som Grenache Noir, Syrah, Cinssault, Carignan, Cournoise, Pinot Noir og Mourvèdre i en meget varieret jordbund.
Det udmønter sig i en række spændende og meget egnsspecifikke vine, hvor Sylvain Morey anvender sine burgundiske vinkundskaber til at fortolke Luberons sydfranske terroir i et nyt og spændende lys.
I 2014 vendte Sylvain Morey i øvrigt tilbage til den fædrene egn, Bourgogne, hvor han sideløbende med sine aktiviteter for Bastide du Claux har udnyttet sin store erfaring og savoir-faire til at lave fremragende vine under eget navn.
Som en lille bonusinfo bør det derfor måske også lige nævnes, at Domaine Sylvain Morey selvfølgelig også findes i vores sortiment!