2017 Chardonnay Equilibrio D'Soumah
kr. 349,00
Smuk, elegant og koncentreret Chardonnay fra Soumah's topserie. Strågul i glasset med en ekspressiv duft af hvid fersken, friskkværnet smør, modne citrusfrugter og akacie-blomst, suppleret af ristede hasselnødder og nyslået tændstik. Cremet, men vibrerende på tungen, med stor koncentration og en mundvandsdrivende syre. , , -----, , Smagen er frugtfyldt og højintens med noter af gule æbler, grapefrugt, smør og nyslynget honning, komplementeret af ristede toner fra fadlagringen. Den har et delikat grønt element, som leder tankerne hen på forårets spæde asparges. Fantastisk lang eftersmag der i sandhed vidner om vinens tårnhøje niveau. En vin der vil forføre enhver bourgogne-elsker. , , Den oplagte ledsager til intense retter med stegt fisk, jomfruhummere eller lyst kød. Fantastisk sammen med pighvar eller søtunge, gerne ledsaget af en blomkålspure, ristede hasselnødder og en fuldfed sauce beurre blanc. , , , , , , Equilibrio er navnet på Soumah's topserie. Her udvælges de bedste kloner og de bedste fade til at skabe lagringsegnede og intense vine i fuld balance og harmoni. Equilibrio Chardonnay er baseret på klonen 'Mendoza', som er kendt for at give meget rige og smagsintense vine. Druemosten gærer ved benyttelse af de naturligt forekommende gærceller og vinen lagrer i 12 mdr. på egetræsfade, heraf 22% nye.
Soumah
Stor vin laves i vinmarken, det har man hørt før og hos Soumah hører vi det igen. Folkene bagved det nye brand Soumah har stor erfaring fra vinmarker i hele verden, men har nu slået sig ned i Yarra Valley i det sydlige Australien.