Klassisk Cabernet duft med solbær som er koncentreret sammen med brombær, blommer og et indspark fra de nye egetræsfade som vinen er lagret på. Smagen byder på god moden frugt, som balanceres på en knivsæg af den komplekse frugtkarakter. En vin med brede skuldre der kræver en intens smag på tallerkenen., d'Soumah serien er sammensat af druer fra Soumahs egne marker, sat en anelse fra naboer i Yarra Valley regionen i det sydlige Australien. Cabernet Sauvignon er hentet fra nogle af de lavere beliggende vinmarker, hvor klimaet minder en del om Bordeaux. Druerne vinificeres traditionelt og lagres på nye egetræsfade inden aftapningen. Det giver mere kompleksitet og lagringspotentiale i den endelige vin.
Soumah er blandt vores eget personale kendt som vinhuset, man aldrig kan bruge til at sende en sommelier på afveje i en blindsmagning. Deres unikke terroir i hjertet af Yarra Valley blandet med deres winemaker’s mærkbart, europæiske stil, skaber helt unikke vine, som det er svært at forstå, kommer fra Australien.
Deres spidskompetence er uden tvivl deres imponerende fortolkninger af Bourgogne sorterne Chardonnay og Pinot Noir, men generelt har alt hvad de rører ved det med at forvandle sig til guld. Så glem alt hvad du troede, du skulle forvente af Australsk vin, og gør dig klar til at få en seriøs magtdemonstration i, hvor meget terroir har af betydning for vin.