2023 Meursault Vieilles Vignes
Thibaut Marion er urokkelig i hans holding til, hvordan man laver de bedste Bourgognevine: Man skal blande sig så lidt som muligt, og hans moderne hands-off tilgang fornemmes tydeligt i hans Meursault Vieilles Vignes.
I vinen får du de velkendte Meursault-toner af koldt smør, hasselnødder og saftige, gule æbler. Men du får også elegance, finesse og nerve, fra vinens friskhed og mineralitet, som skyldes Thibaut Marions nænsomme behandling. Druerne kommer fra en enkelt markparcel i den nordlige del af Meursault, og Thibault har været nænsom med sin fadlagring, for at være om det kølige Meursault-udtryk han har adgang til fra sin lille mark. Det er vin med rygrad, som har et stort potentiale for flaskeudvikling, så frygt ej, du har masser af tid til at vælge det perfekte øjeblik, til at opleve dette mesterværk fra en af Bourgognes mest ikoniske kommuner.
Vi anbefaler at du nyder vinen ved 14 grader, gerne er store Bourgogneglas, og server den endelig til bagt eller grillet, hvid fisk - eller blød ost.
Seguin-Manuel
Igennem knap 2 århundreder har Domaine Seguin-Manuel produceret vin i Bourgogne. I dag ledes vingården af den talentfulde Thibaut Marion, som er lykkedes med at bygge bro imellem husets forunderlige historie og nutidens trends og tendenser.
Han har både beholdt gårdens originale navn, og bevaret etiketterne, som stammer tilbage fra starten af det 20. århundrede. Men indholdet i flaskerne, det har Thibaut Marion i den grad udviklet på. Markerne er blevet økologisk certificerede og i kælderen arbejder han med lav intervention og respekt for druemosten. For i Domaine Seguin-Manuels vine er det naturen og druerne som sætter rammerne, og Thibaut Marion ser det som sit ansvar, at man i hans flasker tydeligt fornemmer den frugt, som vinene af skabt af.