2021 Givry Blanc

Frankrig Bourgogne
Hvidvin - 75,00 cl. - Varenummer: 573121
Udsolgt
kr. 279,00

Hvidvin fra Givry er en sjældenhed, fordi størstedelen af markarealerne passer bedst til at dyrke Pinot Noir. Men Remoissenet er i besiddelse af nogle enestående mark parceller, hvor det utvivlsomt var Chardonnay, der havde de bedste vækstforhold. Og derfor er de nu blandt de få producenter i kommunen, som producerer en hvid Givry-vin.

Deres Givry udtrykker sig med en moden og saftig frugt, hvor man både fornemmer friskplukkede, gule æbler, pomelo, et strejf af fersken, en sødlig fornemmelse af honning og et syrligt strejf af citroner. Vinen har lagret i knap ét år på 25% nye, franske fade.

Remoissenet Père & Fils

I 2005 gik Roland Remoissenet på pension uden en arving til at føre gården videre. Heldigvis trådte amerikaneren Edward L. Milstein til og købte vingården. Under hans ledelse har Remoissenet gennemgået en kæmpemæssig forvandling. 

Edward Milstein har sammensat et dream-team af talentfulde mennesker, til at hjælpe ham med at drive vingården videre. Benard Repolt fra Louis Jadot er blevet salgsdirektør, Claudie Jobard (der er datter af ønologen fra Joseph Drouhin, Laurence Jobard) er chefvinmager, og Robert Parkers gamle partner og med-smager, Pierre-Antoine Rovani, er direktør for vingården.

Remoissenet er blevet løftet til helt nye højder. Vinene blevet betydeligt mere elegante, og de enkelte markers terroir-præg kommer meget tydeligere til udtryk. Idet priserne ikke er steget lige så hurtigt, som kvaliteten, kan man gøre nogle virkelig attraktive Bourgogne-køb hos Remoissenet.