Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

Nyheder

Indkøbskurv (0) Kr. 0
Hjem Region Alsace

Alsace

Frankrig

-

Alsace

Med beliggenhed i Frankrigs nordøstligste hjørne, er Alsace som skabt til at dyrke vin. Godt i læ bag bjergkæden Vogeserne i vest og Schwarzwald i øst med Rhinen i midten, har Alsace et tørt og solrigt klima, der fortsætter langt ind i efteråret. Vinmarkerne strækker sig 170 km fra Marlenheim i nord på sydøstvendte skråninger til Thann i syd. Traditionelt inddeles distriktet i to departementer Bas Rhein og Haut Rhein.

De bedste vine siges at komme fra Haut Rhein, som er den sydlige del, selvom Haut betyder øverste, så hentydes der her til Rhinens løbsretning og ikke den geografiske beliggenhed. Jordbunden i Alsace er utrolig varieret og området er måske det sted i Frankrig, hvor man har flest forskellige jordbundstyper. Der findes alt lige fra sand og kisel, mergel, løss, kalk og ler, skifer, granit og vulkanske aflejringer. Dette giver et omfattende repertoire af vine fra dette lille område, og det er hvad der gør det hele interessant.

Det aflæses i vinens karakter, og der bruges 7 forskellige druer til at fortolke terroiret. Det er Riesling, Gewürztraminer, Pinot gris, Muscat, Pinot blanc, Sylvaner og Pinot noir - den eneste røde drue. Kun de 4 førstnævnte druer er tilladt til produktion af Grand Cru vin med visse undtagelser. Der er i dag 51 Grand Cru marker, hvilket er dobbelt så mange, som da loven blev vedtaget første gang i 1975.

I gamle dage blandende man alle druerne sammen til en slags huset vin, kaldet Edelzwicker. På den måde kunne man omgås årgangens luner. Havde en sort slået fejl, brugte man bare de andre. I dag er Alsace dog kendt for at lave varietal vine. Der laves også en Cremant d'Alsace, som altid er på Methode Traditionelle, hvor andengæringen foregår på flasken ligesom det gælder for champagne. Det er den mousserende vin, som ligner Champagne mest. Cremant d'Alsace laves hovedsageligt på Pinot Blanc, men også Pinot Gris, Riesling, Pinot Noir og Chardonnay, som ikke er tilladt til alm. Alsace vin. Cremant d'Alsace fik AOC status i 1976. Foruden disse typer laves der også Vendanges Tardive (VT) og Selection Grains Nobles (SGN), hvor VT laves på fuldt modne druer og af og til Porriture Noble eller ædelråd som det hedder på dansk, laves SGN på fuldt ud angrebne druer. Således minder SGN om Sauternes, og er mere sød og dyrere at fremstille end VT.

Udvid Søgning

Produkter (14)

Nyheder