{"product_id":"wehlener-klosterberg-chardonnay-2","title":"Wehlener Klosterberg* Chardonnay","description":"\u003cp\u003eUltraintens Mosel-Chardonnay i international klasse. Molitor fremviser med dette mineralske mestermærk, hvilken dygtig vinmager han i sandhed er. Rig, saftig og let fedmefuld stil, men samtidig forfriskende og tætpakket med energi. Nuancer af gule mirabeller, lyse nektariner, kvæde, hvide blomster og honningmelon, omkranset af vanilje-røg, knuste sten, abrikoskerner og blot et strejf af smør. Struktureret, syretæt og saltvandsdrivende mund, der dog alligevel fremstår cremet som et stykke silke. Ganske enkelt et unikum er denne terroirdrevne skiffer-Chardonnay, der hverken efterligner Bourgogne eller Baden. Et 'must' for alle fans af kølig Chardonnay i den mellemfyldige stil, der uden tvivl vil overraske og imponere.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eProduktionen af Chardonnay er et relativt nyt projekt for Markus Molitor, med beplantning af Chardonnay-stokke på vinmarken Wehlener Klosterberg i 1997 (og sin første frigivne årgang i 2018). Lige under soluret, i kernen af denne klassiske skiffer-mark, ejer Molitor nogle af de bedst placerede parceller, begunstiget af sin sydvendte eksponering og ekstremt stejle beliggenhed. Udelukkende håndhøstet og grundigt sorteret frugt, som sidenhen knuses blidt og macererer på skallerne (udblødning af drueskallerne i mosten), for at ekstrahere yderligere aroma og smag. Efter pres, spontangærer mosten på delvist store egetræsfade (ca. 40%), hvorefter vinen modner 'sur lie' (i kontakt med de døde gærceller) i en længere periode.\u003c\/p\u003e","brand":"Weingut Markus Molitor","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":57107477004553,"sku":"187121","price":318.75,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0870\/1417\/9081\/files\/187120_trans_e899a43c-7e5a-48c4-aafd-009ba8b2d1f5.png?v=1780397992","url":"https:\/\/ottosuenson.dk\/products\/wehlener-klosterberg-chardonnay-2","provider":"Otto Suenson","version":"1.0","type":"link"}