Secret Cellars

Secret Cellars producerer vine med ærlighed, karakter og terroir. Druerne hentes fra Californiens bedste vinmarker; Pinot Noir fra kølige Santa Lucia Highlands og Cabernet Sauvignon fra solrige Paso Robles. Fokus er på frugt, balance og præcision. Her får du vin uden unødvendig pynt, men med masser af smag, dybde og kvalitet for hver eneste krone. Og hvem kan ikke lide det?  

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Secret Cellars arbejder efter en klar filosofi: kun det bedste er godt nok; både når det gælder druer, distrikt og håndværk. Derfor samarbejder producenten med specialiserede vinmagere til hver vintype, så hver vin får sin egen identitet og præcist udtrykker sit terroir, sin drue og sin oprindelse. Ingen masseproduktion, ingen kompromiser, blot vin, hvor kvalitet og autenticitet er i fokus. Ambitionen er enkel... Nemlig at levere maksimal kvalitet for hver eneste krone. 

Secret Cellars brug helt ud til de distrikter, hvor druerne naturligt trives, og hvor klima, jordbund og historie går op i en højere enhed. 

Pinot Noir-druerne kommer fra det kølige og kystnære Santa Lucia Highlands i Monterey County; et område kendt for sin tågedis, kalkrige jord og lange modningssæson, som giver vine med finesse, struktur og et tydeligt mineralsk præg. Cabernet Sauvignon dyrkes i Paso Robles i Californien, hvor solrige dage og kølige nætter sikrer optimal modning, koncentration og kraftfuld frugt, præcis sådan, som druen udfolder sig bedst. 

I kælderen arbejdes der med respekt for frugten og druesorten. Fad anvendes selektivt og med omtanke og ikke for at overdøve. Fadlagringen bidrager med kompleksitet, dybde og balance, men lader frugten forblive i centrum. Resultatet er vine, der både har karakter og charme. Vine der er frugtdrevne og velafbalancerede. 

Secret Cellars laver vin uden unødvendig pynt, men med ærlighed, præcision og masser af smag. Vine, der er skabt til at blive delt; til mad, til samtaler og til mennesker, der værdsætter kvalitet uden at betale overflødigt for etiketten. 

Secret Cellars laver vin uden unødvendig pynt, men med oprigtighed, dybde og masser af smag. Og hvem kan ikke lide det?