Sea Smoke Cellars

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Sea Smoke Cellars er opkaldt efter det vejrfænomen, som gør det muligt at dyrke Bourgogne-sorterne Pinot Noir og Chardonnay i Santa Barbara County.

Santa Ynez floden skærer sig igennem landskabet, og bærer hver eftermiddag tåge med sig fra Stillehavet. Tågen skærmer i eftermiddagstimerne for de varmeste af solens stråler, og holder dermed temperaturen nede i det ellers varme Californien. Det hjælper vinstokkene med at opnå en god, lang vækstsæson, som giver helt fantastiske druer.

Sea Smoke Cellars gør alt hvad de kan, i mark og kælder, for at værne om den natur som er ophavet til kvaliteten i deres vine. Derfor arbejder de både med økologi og biodynamik, og bestræber sig på at skabe vinmarker som er i harmoni med naturen.  ”the right thing to do for the land, for our employees and for our customers.”

I kælderen tages der ingen genveje, og der arbejdes benhårdt for at bevare elegancen og finessen i de druer man høster. Mosten presses under ekstremt lavt tryk (0.08 bar), så der ikke ekstraheres nogen form for bitterhed i druerne. På rødvinene går de så langt som at nøgternt fjerne alle stilke fra druerne, så der ingen uønskede grønne noter eller ekstra tannin er at finde.

For vinene fra Sea Smoke Cellars er kendetegnet ved deres bløde tekstur og deres kølige og harmoniske udtryk. Det er store vine, som bærer et tydeligt terroir præg af de helt unikke klimatiske betingelser de er skabt under.