Domaine du Mas Blanc

Domaine du Mas Blanc er et traditionsrigt vinhus beliggende i den franske by Banyuls-sur-Mer tæt på den spanske grænse, hvor man på tredje generation producerer klassiske vine af høj kvalitet, herunder de traditionsrige og lokale Banyuls-hedvine.  


pr. side
Vis som Grid Liste

1 vare

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

1 vare

Faldende orden

Med sit barske og forrevne klippelandskab i Pyrenæerne tæt på Middelhavet har Banyuls-sur-Mer aldrig været det mest oplagte sted at producere vin.

Alligevel kan stedet trække på en lang og stolt tradition, som indledtes for omkring 2600 år tilbage, da de gamle grækere plantede de første vinranker i det uvejsomme område.   

Også Domaine du Mas Blanc kan spore deres rødder langt tilbage, nærmere bestemt 1632.

Alligevel starter husets moderne historie først for alvor i 1921, da Gaston Parcé begyndte at tappe sin vin på flasker.

I dag er stafetten gået videre til hans sønnesøn, der har videreført traditionen, hvilket betyder, at man i dag producerer en blanding af kraftige og karakterfulde rødvine samt de for området så klassiske Banyuls-hedvine.

Antallet af vinmarker udgør et samlet areal på 25 hektar, hvor der i en højde på op til 750 meter dyrkes en blanding af Grenache Blanc, Grenache Noir, Mourvèdre, Roussanne og Syrah i den karakteristiske skiferholdige jordbund.

Når alle druer er blevet håndplukket, havner de i kælderen, hvor de presses ved fodkraft, inden de til sidst gennemgår naturlig fermentering.

Denne ekstremt klassiske tilgang har vist sig at være en god idé, for Domaine du Mas Blanc regnes med rette som en af Banyuls-sur-Mers bedste og mest spændende producenter. 

Med andre ord er deres vine et absolut mest for alle vinentusiaster!