Cloudy Bay

Ud over Mendoza og Malbeck er der få regioner, som er så tæt forbundet med en bestemt drue og vintype som Marlborough og Sauvignon Blanc. 

I 1983 smagte David Hohnen for første gang en af disse særlige hvidvine, og det var ifølge ham selv så overvældende en oplevelse, at han to år senere sammen med vinmageren Kevin Judd besluttede at grundlægge Cloudy Bay ud fra et ønske om at: ” … producere vine, der indfanger essensen af Morlborough og dele dem med verden”.

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Missionen lykkedes. Cloudy Bay udviklede sig nemlig hurtigt til et af Marlboroughs førende vinhuse, og - som det fremgår af denne side - er deres vine også er nået til Danmark.

Siden begyndelsen har man formået at udvide repertoiret. Det betyder, at der i dag - ud over de verdensberømte klassiske Sauvignon Blanc-vine - også produceres rosé, rød og mousserende samt en anden hvidvin lavet på Chardonnay.

Druerne – de to allerede nævnte samt Pinot Noir - stammer fra økologisk dyrkede vinmarker i Marlborough samt den sydligere region Central Otago med en varieret jordbund bestående af alt fra sand, sten og grus.

Så er man ude efter indbydende, alsidige og meget velsmagende oversøiske vine med umiskendeligt stærkt aftryk fra det område, hvor de er produceret, er Cloudy Bay et oplagt valg.

Det gælder ikke mindst højdepunkterne Pelorus (mousserende), Te Koko Sauvignon Blanc og Te Wahi Pinot Noir, som selvfølgelig findes i vores sortiment.