Bourgognesmagning København 15/9 - kl. 18-20
kr. 495,00
Endelig får vi mulighed for at præsentere årgang 2018 fra Bourgogne for jer. Vi har ventet tålmodigt på, at det kunne lade sig gøre, men nu er det muligt at gennemføre smagningerne under normale forhold. Vi glæder os til endnu engang at vise et bredt udvalg af årgangens vine ved disse smagninger., , Vi vil som altid tilstræbe at programmet afspejler så mange forskellige stilretninger som muligt på baggrund af vores mere end 30 producenter fra området. Selve programmet vil først blive offentliggjort til smagningen. Vi kan dog løfte sløret for, at der vil være lidt nye spændende producenter at stifte bekendtskab med., , HVOR & HVORDAN?, , Smagningerne i København foregår i vores flotte butik i Dr. Tværgade 7 - 1302 Kbh K, og ganske som vanligt de tidligere år ved, at man stille og roligt går rundt ved bordene og får smagt sig igennem vinene i ens eget tempo. Her vil der være ca. 18 forskellige vine., , 2018 årgangen byder på masser af spændende vine. Vi har med en årgang at gøre, hvor vejrforholdene har givet mulighed for at høste fuldt modne og meget sunde druer. En generelt generøs og saftig årgang med flot struktur og lovende potentiale. Men også endnu engang en årgang, hvor producentens evner virkelig giver sig til kende. For første gang i flere år har mængderne desuden for de flestes vedkommende lagt i den pæne ende af skalaen., , Der er kun et begrænset antal pladser til salg, så er du interesseret, så slå til med det samme., , NB! Husk din ordrebekræftelse er din billet, og at vælge "afhentning" som levering, når du bestiller, så du ikke skal betale for fragt.
Otto Suenson
Hos Otto Suenson er vi dedikeret til vin. Uanset prislejet er hovedfokus altid på kvalitet – vores absolutte signatur.