2019 8 Years In The Desert

USA Californien
Rødvin - 75,00 cl. - 15,70% vol. - Varenummer: 485119
Udsolgt
kr. 439,00

Det var efter flere års opslidende arbejde, at Dave Phinney, ejer og vinemaker hos Orin Swift Cellars, første gang brød igennem i vinens verden med en Zinfandel-vin. Zinfandel er en druesort, som er svær at dyrke, for den modner skævt og rammes let af sygdomme, og det tog derfor Dave mange fejlslagne forsøg, før han endelig var i mål med en vin, der levede op til hans standarder. Succesen tog USA med storm, og Dave Phinney solgte sit vinbrand for i stedet at fokusere på sit nye projekt, ”Orin Swift Cellars”, opkaldt efter hans forældres mellemnavne.

Med salget fulgte en klausul om, at han ikke måtte producere Zinfandel de næste 8 år. ”NEMT!” tænkte Dave, for han savnede ikke at arbejde med den drilske druesort. Eller, det vil sige, det var lige indtil han ikke måtte længere. Han beskriver det selv som et barn, der kun gider foretage sig de ting, som forældrene siger, at det ikke må. Så det øjeblik kontrakten blev underskrevet, væltede idéerne til, hvordan han kunne skabe en ny og forbedret Zinfandel-vin frem.

Det blev til en 8 år lang ørkenvandring, før han igen var klar til at generobre Zinfandel-markedet, og derfor skulle vinen naturligvis opkaldes derefter. Men bare rolig, det har i den grad været ventetiden værd.

Vinen leverer en udsøgt Zinfandel-oplevelse, hvor noter af bagt, sødlig frugt eskorteres i mål af noter af bagekrydderier. Det er nærmest som når bedstemor stiller sin friskbagte frugttærte til at dampe af, og man må kæmpe med sin pli og manerer for ikke at driste sig til en tyvstart. I smagen følger noter af modne sommerbær, hvor både mørke og røde versioner melder sig blandt associationerne. Fra de supplerende druesorter, Syrah og Petite Sirah, får 8 Years in the Desert hjælp af både syre og finkornet tannin til at give struktur til de perfekt modnede Zinfandel-druer. Det er en vin, der i den grad cementerer, at Dave Phinney, han kan finde ud af at lave Zinfandel.

Vinen lagrer 8 måneder på franske egetræsfade, og graden af nye egetræsfade varierer fra årgang til årgang, imellem 30-50%.

94 point | Natalie Maclean

"Orin Swift, 8 Years In The Desert 2019 Zinfandel is a dry, full-bodied and juicy Zin with plum compote, crushed raspberry, anise and cinnamon spice lush and concentrated on the palate. Lots of good acidity for food and tannins are fresh and chewy. Enjoy with burgers and ribs from the grill."

94 point | Mad & Monopolet

Et vildt blend på Zinfandel, Shiraz, Petit Syrah og Grenache, som dog ikke har ligget 8 år i ørkenen, som man godt kunne tro ud fra navnet. Det skyldes et tidligere projekt kaldet “Crane Assembly”, som vinmageren Dave Phinney stod bag. Her arbejdede Dave Phinney på netop Zinfandel-druen, som udgør en stor del af denne vin. Han kæmpede i mange år for at perfektionere en vin på Zinfandel, som endte med at blive en kæmpe succes. Efterfølgende var han underlagt en klausul om, at han ikke måtte lave Zinfandel i 8 år – derfra navnet.

Næsen består af komprimerede og koncentrerede mørke bær – forestil dig, at du har favnen fyldt af alverdens modne brombær, solbær, hindbær og kirsebær, som du så maser sammen til en intens marmelade med en lille smule tørret frugt – rosin, figner, svesker tilsat lidt blomme i lage med lakrids og et drys af viol – så har du mere eller mindre duften på plads. I munden er den enorm, du kan næsten tygge dig gennem frugten, som fylder din mund. Det er den vin, som har mindst syre, hvilket også gør den absolut mest fremtrædende og den, som er mest til den søde side. Den er vellavet, stort og amerikansk!

92 Point | Wilfred Wong

"he 2019 Orin Swift Cellars 8 Years in the Dessert #3 comes to the party to stay. TASTING NOTES: This wine offers aromas and flavors of black fruit and licorice. Serve it a well-seasoned, oven-baked Porchetta."

Orin Swift Cellars

Dave Swift Phinney er navnet bagved vineriet Orin Swift. Manden med ideerne og de kreative evner.