2018 Ribera del Duero Reserva Seleccion Familia

Spanien Castilla y León Ribera del Duero
Rødvin - 75,00 cl. - 14,50% vol. - Varenummer: 389718
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 329,00

Vinmageren Óscar Navarro fra Bodegas Nabal taler ikke om, at han arbejder i en "vinkælder". Med en forskers vidensbegærlige entusiasme i stemmen kalder han det for sit "laboratorium". For det er med en videnskabsmands nysgerrighed, passion og målrettethed, at han afprøver og undersøger alle aspekter af vinproduktionen for løbende at kunne indføre optimeringer. Han jagter hele tiden de små forbedringer, som kan gøre den nye årgang endnu bedre end den forrige. Og det er takket være den perfektionistiske tilgang til sit fag, at Bodegas Nabal kan levere så imponerende en top cuvé som deres Reserva Seleccion Familia.

Vinen er lavet udelukkende på Tempranillo-druer fra gårdens bedste marker, og man har kun plukket fra disse exceptionelle markers ældste stokke, hvor gennemsnitsalderen er over 90 år! Det er druer med stort potentiale, og Bodegas Nabal forstår i den grad at realisere det. Vinen fremstår tæt og kompakt og har adskillige lag af forskelligartede smagsudtryk, som langsomt åbenbarer sig for smageren i hvad der føles som en imponerende lang eftersmag. Teksturen er blød og medgørlig, hvor finkornede tanniner leder efter en velstegt bøf at gå i karambolage med, og den velintegrede syre holder stram snor i den modne, mørke frugt.

Det smager og føles som vin, der er produceret med stor omhyggelighed og med en klar vision om at prioritere finesse, elegance og terroir-aftryk. Terroiret, der har sat rammerne for værket, får lov at stråle tydeligt igennem, og Bodegas Nabals kendetegnende og nytænkende stil sætter sit eget mesterlige fingeraftryk. For sig selv eller til din yndlings okseudskæring, vil det her være et vinøst pletskud.

Reserva Seleccion Familia lagrer 20 måneder på 100% nye, franske egetræsfade.

95/ 100 point | Vivir el Vino


93/ 100 point | Wine and Spirits


93/ 100 point | La Guía de los Vinos Gourmets


93/ 100 point | Decanter


Gold Medal | Mundus Vini


94/ 100 point | Flaskehalsen

"Det er Balbás-familien, der står bag Ribera del Duero-vinene Nabal, og denne Seleccion de la Familia 2018 viser i høj grad det potentiale, der findes her. Det er en rigtig flot Reserva, der er lækkert balanceret, for selvom den har masser af dybde og bund, så mærker man hurtigt, at druerne kommer fra højt beliggende vinmarker. Den flotte friskhed og syre er nemlig med til at gøre vinen til noget særligt, og samtidig er det med til at give vinen masser af liv, den kan udvikle sig på i de kommende år."


Nabal Bodegas & Viñedos

Familien Navarro Balbás har haft stor betydning for udvikling og fremdrift af spansk vin. Med Bodegas Nabal grundlagde de i 2014, og de har bevist, at selv efter 20 år i branchen, kan de stadigvæk udfordre dogmerne og forbedre kvaliteten. Projektet har på få år vundet vinelskere og anmelderes hjerte, båret frem af deres helt unikke vinstil, hvor saft, kraft, friskhed og elegance er forenet på en så ekstremt vellykket måde, at man skal lede længe for at finde andre producenter, der kan udfordre Bodegas Nabals position i Ribera del Duero.

Succesen er båret frem er to altafgørende faktorer. Den første er ønologen, winemakeren og geniet Óscar Navarro, som kalder sin vinkælder for ”laboratoriet”. For hans eksperimenterer konstant, og finjusterer hele tiden tilblivelsesprocessen for sine vine. Han lader sig ikke nøje med at efterligne de andre, han udvikler sine helt egne standarder, og det løfter hans vine til helt nye niveauer. Det er hjulpet godt på vej af familien Navarro Balbás, som har investeret massivt i kælderen, for at give Ósvar de bedst mulige forudsætninger.

Sidst, men ikke mindst, så ligger vingården i den nordligste del af Ribera del Duero, i Gumiel de Izan. Her er vekselvirkningen mellem de varme dage og kølige nætter særligt stor, og det er en altafgørende faktor for kvaliteten af de druer man får. Det er fra disse unikke, klimatiske betingelser, at Óscar Navarro får de enestående druer, der skaber fundamentet for den elegance og friskhed, som er blevet hans signatur.