2019 Coma Vella Priorat
”Intens og frisk med en balancerende silketekstur” Mas d’en Gil er stolte over det udtryk, de formår at give deres Priorat-vine. Takket være deres unikke terroir, kan de i den ellers varme region lave vine med en helt særlig elegance og lethed.
Til deres Coma Vella cuvée kommer druerne fra marken af samme navn. Lige her har Mas d’en Gil deres ældste Grenache-stokke i hele Coma dalen. Dalen opnår perfekte temperaturer til at modne druer, ved hjælp fra Garbinada-vinden, som blæser ind fra havet. Det holder temperaturen nede i de varme sommerdage, og giver druerne en fantastisk, lang modningsperiode, og bevarer deres elegance.
Resultatet smager man i denne vin, hvor Priorat-terroirets styrke udtrykker sig nærmest burgundisk. Det er livlig syre, røde, saftige bær, en fornemmelse af skovbund og efterår samt en behagelig og blød tekstur. Som vinelsker er det en nærmest tryllebindende oplevelse at mærke, hvor meget en dygtig vinproducent kan få ud af et unikt terroir.
Nyd den af store Bourgogneglas ved omtrent 14 grader og gerne til et stykke grillet svinekød, så får du en ægte, spansk oplevelse!
De ældste stokke til vinene er plantet i 1960'erne. Vinen har lagret 14 måneder i en blanding af 3000, 1500 og 225 liters egetræstønder, efterfulgt af 24 måneders lagring på flasken.
94 point | Hudin.com
"Very pleasant palate with well-integrated tannins. Intense balance, powerful and very tasty. This has all the freshness and silky texture that characterizes the wines of Mas d'en Gil."
91 point | Guía Penìn
"Spicy nose with red fruit, wild herbs and balsamic notes. Palate is fresh, fruity, tasty, balanced with a fruity aftertaste and considerable persistence."
Mas d'en Gil
Mas d'en Gil er berømte og berygtede for at lave Priorat-vin, der leder blindsmagende sommelierer på vildspor og får vinentutiaster til at juble euforisk. De er kendt for at kombinere traditionelle metoder med moderne teknikker, for at lave vine der udtrykker Priorats unikke terroir, på helt enestående maner. Med en passion for at arbejde tæt sammen med naturen stræber familien Rovira, som i dag driver vingården, efter at skabe en unik og klassisk vin, der repræsenterer Priorat-områdets, og vinhusets, lange og rige historie.