2019 Vosne-Romanee Aux Damaudes

Frankrig Bourgogne Vosne-Romanée
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 126519
Udsolgt
kr. 525,00
En vin fra kommunen Vosne, som giver nogle af de mest elegante vine i Bourgogne. Vinen fremstår med en stor åben og parfumeret duft. Her er noter af modne jordbær og blomster i smuk forening. Smagen er mild med fløjlsbløde tanniner i denne fremragende årgang. En vin, der allerede som ung fremstår i flot balance, med stor renhed i eftersmagen., , -----, , Vosne-Romanée kommunen er muligvis det bedste terroir i Bourgogne til Pinot Noir, og dermed i verden. Jordbunden og den gyldne skrånings optimale hældning giver de optimale betingelser. Den parcel som Ambroise høster druerne på til denne vin er beliggende lige på grænsen af kommunen, lige ved siden af 1.er cru marken Les Damodes. Druerne er høstet i hånden i små kasser på 25 kg og sorteres igen ved ankomsten til vineriet. Druerne afstilkes inden gæringen og efter endt gæring lagres vinen i 15 måneder på 70 % nye egetræsfade. Vinen tappes uden klaring og filtrering.

Maison Ambroise

Familien Ambroise har lavet vin i Bourgogne siden 1940’erne og arbejder ud fra den devise, at deres vinproduktion er "en jagt efter den bedste måde at omsætte vores terroir på". Det har betydet, at familien igennem flere generationsskifter har formået at forny sig, følge med tiden og konstant holde sig relevante og interessante. I dag er det Ludivine og François Ambroise, der står ved roret, og under deres ledelse har vingården bevæget sig i en grøn og bæredygtig retning. Der arbejdes skånsomt i marken, og dogmerne handler om bæredygtighed og biodiversitet.
Ambroise er en vingård, hvor vi ved hver eneste nye årgang kan smage, at de er blevet bedre. I deres portefølje har de 20 forskellige appellationer, og de formår at formidle hver og en personligt og troværdigt. Og så kan man få lov at købe deres vine til priser, der sjældent ses så venlige i Bourgogne.
Så elsker du vinene fra Bourgogne, og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med vinene fra Ambroise, så har en af regionens mest træfsikre vinoplevelser fløjet under din radar alt, alt for længe.