2012 Gevrey-Chambertin Rouge

Frankrig Bourgogne Gevrey-Chambertin
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 126412
Udsolgt
kr. 345,00
Kraftfuld og fokuseret Bourgogne fra Gevrey kommunen. Her er stor mængde frisk rØd frugt med jordbær og fine skovhindbær i front. Smagen er silkeblØd med fine tanniner og noter hvor den rØde frugt kombineres med en underliggende note af orangeskal. En vin med blØdhed og hØj smagsintensitet, der vil passe flot til lyst kØd og milde oste., -----, Gevrey Chambertin er en kommune i Bourgogne der er kendt for at fremstille nogle af de mest intense og flotte rØde vine. Denne er fremstillet 100 % på Pinot Noir der er Bourgogne mest benyttede druesort til rØdvin. Gevrey er en kommune i Cote de Nuits, hvor der er en stor mængde både 1'er Cru og Grand Cru marker. Druerne til denne vin kommer fra Ambroise marker af både village, samt mindre mængder fra deres 1'er Cru marker. Druerne sorteres ved ankomsten til vineriet og ligger i en pre-fermentering i 4 -6 dage for at trække farve, inden den alkoholiske gæring foretages ved kontrolleret temperatur. Efter endt gæring  lagres vinen på en kombination af nye og gamle egetræsfade i op til 12 måneder inden aftapning på vingården.

Maison Ambroise

Familien Ambroise har lavet vin i Bourgogne siden 1940’erne og arbejder ud fra den devise, at deres vinproduktion er "en jagt efter den bedste måde at omsætte vores terroir på". Det har betydet, at familien igennem flere generationsskifter har formået at forny sig, følge med tiden og konstant holde sig relevante og interessante. I dag er det Ludivine og François Ambroise, der står ved roret, og under deres ledelse har vingården bevæget sig i en grøn og bæredygtig retning. Der arbejdes skånsomt i marken, og dogmerne handler om bæredygtighed og biodiversitet.
Ambroise er en vingård, hvor vi ved hver eneste nye årgang kan smage, at de er blevet bedre. I deres portefølje har de 20 forskellige appellationer, og de formår at formidle hver og en personligt og troværdigt. Og så kan man få lov at købe deres vine til priser, der sjældent ses så venlige i Bourgogne.
Så elsker du vinene fra Bourgogne, og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med vinene fra Ambroise, så har en af regionens mest træfsikre vinoplevelser fløjet under din radar alt, alt for længe.