2020 Bourgogne Blanc

Frankrig Bourgogne
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 125020
Udsolgt
kr. 179,00
Hvid Bourgogne fremstillet på Chardonnay druen. Ambroise er en af områdets nye stjerner, der leverer stor smag i hvert glas. Denne er flot, ren i sin duft med noter af citrus, æble og lyche. Smagen er medium fyldig med en afbalanceret kombination af frugtsyre og smagsintensitet. En vin, der vil gå godt til fiskeretter, samt salat med lyst kød., , -----, , Bertrand Ambroise fremstiller sin Bourgogne med stor respekt for naturen og dyrker sine vindruer efter økologiske principper. Chardonnay druerne høstes fra marker i både Cote de Beaune og Nuits. Druerne afstilkes og stabiliseres ved lav temperatur i op til 48 timer, inden gæringen. En del af mosten er lagret på egetræsfade, for at give lidt mere kompleksitet.

Maison Ambroise

Familien Ambroise har lavet vin i Bourgogne siden 1940’erne og arbejder ud fra den devise, at deres vinproduktion er "en jagt efter den bedste måde at omsætte vores terroir på". Det har betydet, at familien igennem flere generationsskifter har formået at forny sig, følge med tiden og konstant holde sig relevante og interessante. I dag er det Ludivine og François Ambroise, der står ved roret, og under deres ledelse har vingården bevæget sig i en grøn og bæredygtig retning. Der arbejdes skånsomt i marken, og dogmerne handler om bæredygtighed og biodiversitet.
Ambroise er en vingård, hvor vi ved hver eneste nye årgang kan smage, at de er blevet bedre. I deres portefølje har de 20 forskellige appellationer, og de formår at formidle hver og en personligt og troværdigt. Og så kan man få lov at købe deres vine til priser, der sjældent ses så venlige i Bourgogne.
Så elsker du vinene fra Bourgogne, og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med vinene fra Ambroise, så har en af regionens mest træfsikre vinoplevelser fløjet under din radar alt, alt for længe.