2020 Chablis
Når der står Chablis på etiketten, så er adressen i det nordlige Frankrig, druesorten er Chardonnay og terroiret kaldes Kimmeridge Ler. En jordtype som består af sedimenter fra gamle havfossiler, som giver et helt unikt mineralindhold i jorden. Som i Chablis-vinene viser sig som en brusende mineralitet, hvor havsalt, muslingeskaller og våde sten er blandt nogle af de ting, som blindsmagere altid udpeger i Chablis-vin.
Og denne cuvée fra den talentfuldt Julie Fèvre er ingen undtagelse. Hun er datter af Nathalie og Gilles Fèvre, som også ejer en vingård i Chablis. Hun har derfor fået vinkundskaberne og terroirforståelsen ind med modermælken. Og man mærker tydeligt hendes indgående kendskab til området, i hendes vinøse håndværk. For havets brusen er at fornemme i vinen, sammen med blød, saftig frugt, et strejf af sesam og masser af frugt. Chablis, fuldstændigt som man elsker det.
Julie Fevre
Julie Fèvre er en af de mest spændende nye profiler i Chablis, hvor hun kombinerer videnskabelig indsigt med respekt for tradition og terroir. Sammen med forældrene Nathalie og Gilles Fèvre har hun stiftet sin egen vingård i Fontenay-Près-Chablis, i den nordlige del af Bourgogne. På trods af sin unge alder har Julie Fèvre hurtigt opnået international anerkendelse for vine, der elegant balancerer klassisk Chablis-finesse med konsistens dybde og et bæredygtigt aftryk.
Trustpilot



