2022 Founder's Chardonnay

USA Californien
Hvidvin - 75,00 cl. - 14,50% vol. - Varenummer: 301722
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 159,00

Oplev det udtryk af Chardonnay fra Monterey County, Californien, som var med til at skabe Nicky Hahn og Hahn Family Wines’ succes. For han turde skifte kurs fra de velafprøvede Bordeaux-sorter, til de mere ubeskrevne (vin)blade i Chardonnay og Pinot Noir. Og det skulle vise sig, at det var et genialt kursskifte.

Temperaturerne i Monterey County får et nyk nedad fra Stillehavets kølende vinde, og det betyder at Chardonnay-druerne får en længere vækstperiode, som giver mere dybde og kompleksitet til mosten. Det betyder også at det modne og tropiske frugtudtryk, som Californiens varme sol hjælper med at udvikle, får modspil af friskhed og elegance. Det giver en syngende harmonisk hvidvin, hvor fedme og fylde serveres på en svævende og let facon.

Glæd dig til en amerikansk Chardonnay, hvor noter af ananas, fersken, nektariner og honningmelon slynger sig sammen med vanilje, smør og et strejf af citrus.

Hahn Family Wines giver dig præcis den Chardonnay-oplevelse du kan have svært ved at beskrive, men som du har let ved at genkende, når du finder den i glasset.

Druerne kommer fra markparceller på tværs af Californien, men primært fra marker i Monterey County.


91/ 100 point | Flaskehalsen

"Hvis du er til fed, storladen Chardonnay "


Hahn Family Wines

Hahn Family Wines' historie er et episk eventyr om transformation, vision og passion for vin. Grundlagt af det eventyrlystne ægtepar Nicolaus "Nicky" og Gaby Hahn.

I 1980 erhvervede Nicky Hahn vinmarker i Santa Lucia Highlands, Californien, primært beplantet med Cabernet Sauvignon. Imidlertid indså han hurtigt, at terroirets unikke, kølige klima var ideelt for Bourgogne-sorterne Pinot Noir og Chardonnay. Denne indsigt ledte til en dristig beslutning om at omlægge vinmarkerne, en risikabel manøvre, der ultimativt resulterede i exceptionelle vine og bekræftede overfor alle kritikerne, at Nicky Hahn var et vinøst geni.

Nicky spillede en nøglerolle i anerkendelsen af Santa Lucia Highlands som en American Viticultural Area (AVA), hvilket understregede regionens unikke terroir og satte den på verdenskortet over betydningsfulde vinområder. Hans bidrag rækker langt ud over vingården; hans visionære tilgang og ihærdighed har efterladt et uudsletteligt præg på regionen og vinindustrien. Selv efter hans død i 2018, lever Nicky Hahns ånd videre gennem Hahn Family Wines.