Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

Nyheder

Indkøbskurv (0) Kr. 0
Hjem Frankrig

Frankrig

Frankrig er alle vinlandes moder, det er her kuglerne er støbt til den moderne vinverden som vi kender i dag. Her arbejdes på højeste niveau med de fleste af verdens aller bedste vindruer.

Ingen steder i verden kan vi blive ligeså betagede af Pinot Noir eller Chardonnay, ingen steder blander de Cabernet Sauvignon og Merlot så smukt som i Bordeaux. Champagne er det bedste sted til mousserende vin, og vi er glade for at have Gosset Champagne på hylden til dig.

Rundt i alle hjørner laver man produkter, der på hver deres måde er referencepunkter for andre vinområder i verden. Hos Otto Suenson har vi handlet med fransk vin siden 1880, og det er stadig en af de bærende søjler i vores virksomhed. Vi nyder, at vinene har friskhed og kompleksitet, dybde og tannin. Alt sammen elementer der gør, at disse vine er fantastiske at arbejde med, når der skal sættes vin og mad sammen.

Vores sortiment i Bourgogne med 30 aktive vinbønder gør, at vi kommer godt rundt i hjørnerne her. Alt fra sprød og saftig Chablis fra Bernard Defaix, til de mest komplekse hvidvine fra Domaine Leflaive. De røde dækkes godt ind i både Cote de Beaune og Cote de Nuits, og vores producenter ligger som perler på en snor; Benjamin Leroux er en ung stjerne på vej op, som sætter nye standarder i det traditionelle område. Christophe Roumier holder traditionerne i hævd. Bernard Dugat-Py fremstiller muligvis noget af det mest komplekse Pinot Noir i Gevrey-Chambertin, og sådan kunne vi fortsætte. Start din rejse ind i Bourgogne distriktet med en god Bourgogne Rouge eller Blanc fra f.eks. Remoissenet, så er du godt på vej.

I Rhône har vi et stort fokus i form af Chateauneuf-du-Pape med Domaine Ferrand og Domaine Mordorée som de to store stjerner. Derudover flere gode producenter og lokomotivet i Costieres de Nimes; Michel Gassier som kører sine økologiske marker på bedste vis.

Resten af Frankrig prøver vi at dække på bedste vis, og vores forretninger har altid et bredt udvalg af Grand Cru Classé hjemme fra Bordeaux, både til at drikke med det samme eller til at lægge hjemme i kælderen.

Udvid Søgning

Produkter (447)

Sider

Sider