2017 Chassagne-Montrachet Rouge
kr. 299,00
Super ren og frisk rød Chassagne. Duften springer op ad glasset med små skovjordbær, rabarber og frisk basilikum. Smagen er slank og præcis med en imponerende friskhed. Vinen holder sig på sporet med små fine røde frugter, helt ren og elegant eftersmag., , , , Denne røde Chassagne er fremstillet på pinot noir, som Sylvain høster fra sine egne marker i kommunen. Druerne høstes i hånden og sorteres ved ankomsten til vineriet igen. Der gæres ved kontrolleret temperatur for at bevare friskhed og frugt i vinen. Efter gæring lagres vinen i godt et år på egetræsfade af 350 liter. Hele tiden er målet at bevare friskhed og renhed i vinen, ved ikke at påvirke vinen for meget i kælderen.
Domaine Sylvain Morey
Et stjerneskud i Bourgogne med stor erfaring. Sylvain Morey har arbejdet sammen med sin far Jean-Marc Morey gennem flere år, samt startet sit eget domaine op i det sydligere Luberon i 2002. Da familieejendommen blev splittet op i 2013 mellem ham og hans søster Caroline, fik han adgang til små 3 hektar med nogle af de bedste vinmarker i Bourgogne. Sylvain har fordel af, at arbejde i hans fars gamle kælder med den originale gær, hvilket er væsentligt for udviklingen af vinens smag.