2022 Saint Aubin 1. Cru Les Murgers des Dents de Chien
For Bourgogne-nørderne har Premier Cru-marken med det mundrette navn Les Murgers Des Dents de Chien en ganske særlig plads. De fleste har efterhånden opdaget, at Premier-Cru markerne i den østlige del af Saint-Aubin, ligger klos op ad Premier Cru-marker i både Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet, uden på nogen måde at nærme sig de tårnhøje priser, de kommuner kræver blot på baggrund af deres eksklusive navn. Med Les Murgers Des Dents de Chien bliver det endnu mere eksklusivt, for et stenkast fra den, lige på den anden side af grænsen til Puligny-Montrachet, der finder man de eksklusive Montrachet Grand Cru’er. Les Murgers Des Dents de Chien ligger højere, og får derfor et mere køligt og elegant udtryk, men udviklingspotentialet og kompleksiteten, den lader sig i den grad påvirke af det eksklusive naboskab.
Sébastien og Matthieu Roux forklarer selv, at det er i Les Murgers Des Dents de Chien, at renheden i drunernes frugtprofil når sit toppunkt. Smagsnoterne står funklende klart frem, og mineraliteten er sprød og elektrisk. Det både dufter og smager af sprøde æbler, pomelo, hvide blomster og et strejf af smør og nødder. Allerede nu en storladen hvidvin, men lader du den udvikle sig i vinkælderen, er der stort potentiale at vinde i flasken.
Server den i store bourgogneglas, gerne ved 12 grader, og lade den langsomt både varme op og åbne sig, så elegancen får lov at udfolde sig.
Vinen har lagret 18 måneder i barrique egetræsfade hvoraf 20% har været nye.
Fun fact: Les Murgers Des Dents de Chien kan oversættes til ”murene af hundetænder”, og er en reference til de mange små, takkede mur-stykker der præger landskabet.
Domaine Roux
Less is more. Brødrene Sébastien og Matthieu Roux har indledt en ny og spændende æra for Domaine Roux. De arbejder for at gøre deres families Bourgogne-domæne mindre og bedre. Før i tiden arbejdede vingården overvejende med opkøbte druer, men i dag laver de næsten udelukkende vin på druer af egen avl. Mange marker er blevet omlagt til økologisk dyrkning, og der eksperimenteres f.eks. også med vinificering på amforaer.
Det har aldrig været mere spændende at drikke vine fra Domaine Roux, end det er lige nu, for kvaliteten på deres cuvéer bliver ved med at stige, og vinene har aldrig udtrykt sig mere personligt.