2003 Arbois Rouge Memorial MG
Rødvin med en helt vidunderlig udvikling, hente direkte fra Domaine Rolets egen kælder.
Det kan være svært at opdrive vin med alder af ordentlig kvalitet. For det første skal det have overlevet forbrugernes trang til at få det drukket, og for det andet skal det have været opbevaret ordentligt, så hverken sollys, temperatur eller anden djævelskab har saboteret indholdet i flasken.
Men vi har fået lov at købe ind af Domaine Rolets gamle årgange, og så endda i Magnum størrelser. Her er det 2003 Arbois Rouge 'cuvée memorial'. En vin som er sammensat af 70% Trousseau og 30% Pinot Noir.
Lige nu har de knap 20 års lagring i flasken udviklet vinen til at være enestående moden, hvor finesse, friskhed og aromatiske smagsnoter har forbundet sig i en skøn harmoni. Et helt igennem unikt smagsudtryk, som kun kan opstå ved at producere en god vin, som man så giver lov til at udvikle sig igennem to årtier på flasken.
Druerne til kommer fra 2 forskellige kommuner, både Arbois og Montigny, hvor jordbunden hovedsageligt består af rød mergel og grus. En god standhaftig jordbund, som hjælper med at give druerne den rygrad det kræver, at udvikle sig positivt i flasken på den lange bane.
Trousseau-druerne lagrer 20 måneder på store egetræsfade, men Pinot Noir-druerne lagres i små Bourgognefade.
Domaine Rolet Pere & Fils
Domaine Rolet er den anden største vingård i Jura, der ligger i det østlige Frankrig. Fra vinmark til kælder, fra opbevaring til mærkning - kvaliteten er gennemgående hos Domaine Rolet.