2018 Arbois Blanc Chardonnay

Frankrig Jura
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 143518
Udsolgt
kr. 185,00

Elegant, blød og frugtig Chardonnay fra Bourgognes nabo-område, Jura. 

Præcis som deres kollegaer i Bourgogne, så er Domaine Rolet formidable til at skabe komplekse Chardonnay-vine. 

Deres vin udtrykker sig i glasset med en smuk, gylden farve, og dufter af citron, pomelo, æbler og et strejf af fersken. Ind fra højre vælter en tørret fornemmelse af frugt og nødder, som for os udtrykker sig som tørrede stenfrugter, mandler og ristede hasselnødder. Vinen har en flot balanceret syre, som giver en smuk modvægt til vinens ellers fyldige tekstur.

Vinen er lavet på et blend af forskellige markparceller på den bakkeryg kaldet 'En Chagnon', i Jura-kommunen Motigny-lès-Asures. Her finder man både kalksten og mergel i jorden, som er med til at skabe den kendetegnene og flintede mineraltet, man finder i denne cuvée.

Vinen har lagret 9 måneder på egetræsfade, hvoraf 30% har været nye.

Domaine Rolet Pere & Fils

Domaine Rolet er historien om det lille, familiedrevne Jura-hus, der voksede sig til en international succes. Gården blev grundlagt i 1942 af Désiré Rolet, og blev drevet af Rolet-hænder indtil 2018, da familien solgte vingården til to visionære og handlekraftige, franske familier. Dupuis og Flambert. De havde stor erfaring med at drive virksomhed, og gave Domaine Rolet det skub der skulle til, for at blive en magtfaktor i regionen.  

I dag har Domaine Rolet vinstokke stående på nogle af de bedste skråninger i Jura-regionen, og producerer en lang række alsidige og enestående vine. Det bedste af det hele? Populariteten er svær at se på deres priser, og i en hypet vinregion hvor priserne kune går én vej, kan man fra Domaine Rolet stadigvæk køber vine af tårnhøj kvalitet til menneskepenge.