2021 Charmes-Chambertin Grand Cru

Bourgogne Bourgogne
Rødvin - 75,00 cl. - 14,00% vol. - Varenummer: 388621
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 1.799,00

Fuldstændig fortryllende Grand Cru fra den berygtede vinmark Charmes-Chambertin. Stor, koncentreret og utrolig intens, men samtidig graciøs, luftig og blød som silke. Ganske overraskende, én af Odoul-Coquards mest ekstroverte vine, der viser sig herligt åben - allerede i sin spæde ungdom. Duften stiger op af glasset med rødfrugtige, spicy og blomstrende aromaer, såsom syrligt-søde kirsebær, tørret lakrids og friske rosenblade, omkranset af et mere mørkt frugtunivers der kommer snigende. Blåbærcoulis, violer og sorte kirsebær, foruden ny læder, ristet tobak og tørrede skovsvampe. Smertende intens på tungen, med en rank tanninstruktur, der dog blødgøres af den utrolige frugtkoncentration. En uendelig lang finish i denne mesterlige Charmes-Chambertin, der fortryller i sine ungdomsår - men i sandhed har et stort liv i vente! 

’Charmes Chambertin’ er en af Gevrey-Chambertins historiske Grand Crus. Odoul-Coquard ejer to forskellige parceller i appellationen, beplantet med op til 70 år gamle vinstokke. En mindre parcel i Mazoyéres-delen, foruden et parcel i de mere nordlige egne, ganske tæt på Griotte-Chambertin. Vinen er lagret på egetræsfade i 15-18 mdr., heraf minimum 50% nye. 

Domaine Odoul-Coquard

Domaine Odoul-Coquard er et lille familieejet og traditionsrigt vinhus i Morey-Saint-Denis i Bourgogne, der laver klassiske og karakterfulde vine. Huset er anført af Sebastian Odoul, som tidligere har arbejdet for legendariske navne som Domaine Dujac og Domaine Meo-Camuzet.  

Under hans ledelse er den lille vingård trådt ind i en helt ny liga, og gårdens beskedne produktion bliver årgang efter årgang sværere at komme i nærheden af.