2020 Mercurey Clos De La Marche

Frankrig Bourgogne
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 500920
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 369,00

Mia Subotic og hendes vine fra vingården i eget navn er et af de nyere agenturer fra Bourgogne i vores portefølje. Det er efterhånden en sjælden fornøjelse at finde nye producenter i den eftertragtede vinregion, men Domaine MIA var netop det. Sjælden – og en kæmpe fornøjelse! Vi faldt pladask for hendes vinstil, hvor hun i Bourgogne sydligere egne laver vine fyldt med frugt og dybde, hvor man virkelig får noget for sine penge.

Hendes Mercurey Clos de la Marche kommer fra en bare 3,48 ha. stor vinmark, hvor Mia Subotic ejer den hele. Det gør vinen til en ’monopol’-vin, og det betyder at Mia Subotic ikke skal slås med andre ejere om, at eje de bedste rækker af vinstokke. I stedet kan hun skabe en helstøbt vin, der på alle led og kanter indkapsler dette lille stykke terroir, som marken udgør. Marken, Clos de la Marche, tager sit navn efter en kalksten forskydning, som er sprunget frem fra undergrunden på grund af de tektoniske pladers bevægelser.

Clos de la Marche har en blanding af både gamle og unge stokke. Den største andel er udgjort af stokke som er 60 år gamle, mens de resterende 1.5 hektar er udgjort af unge genplantede stokke. Det giver vine som både besidder alderdommens dybde og koncentration, samtidigt med at man finder påvirkning fra ungdommens friskhed.

I vinen får man noter af modne bær af både mørk og lys karakter, brombær, kirsebær, jordbær og hindbær, men også en fornemmelse af saftige blommer der får modspil af en rå mineralitet, som giver struktur og kompleksitet til vinen.

Nyd vinen ved 14 grader og gerne til fjerkræ eller vildt.

Domaine Mia

Domaine MIA er en ny og funklende vin-stjerne på den burgundiske himmel. Anført af den unge og visionære Mia Subotic, har vingården gennemgået en række bæredygtige tiltag. Naturens velvære, druernes kvalitet og terroirs indflydelse er blevet sat i centrum. Og en stor og omfattende biodynamisk konvertering er igangsat.

Vinene er både saftige, yndefulde og harmoniske. Og takket være deres Mercurey og Rully etiketter, kan det købes til virkelig fair priser. En kombination af faktorer, som gør Domaine MIA til en af de mest spændende og lovende, nye producenter i Bourgogne.