2023 Macon Aux Scelles
Domaine Marcel Couturier
Marcel Couturier er kendt for at have en sjælden blanding af gavtyv-attitude og en urokkelig professionalisme. Når man møder ham i døren til hans kælder, blinker han drilagtigt med det ene øje, og byder varmt og venligt velkommen. De sjove anekdoter sidder løst, og i et middagsselskab er han en fornøjelse at have til bordherre, men når det kommer til hans vine, forsvinder den drilske tilgang, for vin, det tager han seriøst.
Han har bygget sin egen vingård op for bunden, og båret frem af sine vines høje kvalitet, har han skabt sig et flot, internationalt omdømme. For Marcel Couturier er skånsom drift af vinmarkerne, og han har praktiseret økologisk landbrug siden 2018, som i 2021 ledte til at vingården blev økologisk certificeret. Ambitionerne blev dog hurtigt hævet, da hans søn Auxence blev en del af vingårdens drift. Auxence er en kæmpe beundrer af biodynamik, og har deler sin fars passion for arbejdet i vinmarkerne, så det var ikke svært at finde ordene, der skulle overbevise Marcel. De begyndte derfor allerede at praktisere biodynamik i 2019, og fra 2022 årgangen er de officielt certificeret biodynamiske.
Domaine Marcel Couturier er stadigvæk i en rygende udvikling, og fremtiden ser lys ud for den lille, familiedrevne vingård. Og for os vinelskere, ser det endnu bedre ud. For vingården producerer fyldige og saftige Chardonnay-vine, til en pris, man sjældent ser så lav i Bourgogne.