Cremet, udtryksfuld og fyldig Chardonnay. Strågul i glasset med en åben duft af modne abrikoser, gule blomster og honningmelon, komplementeret af lidt søde toner fra fadet. I munden opleves vinen tæt og fedmefuld, men med en fin mineralitet og forfriskende frugtsyre. Smagen følger næsen flot, med noter af fersken, acacieblomst og friskkværnet smør. Delikate toner af vanilje og muskatnød ligger yndefuldt i baggrunden. Fantastisk sammen med kraftfulde skaldyrsretter eller cremede serveringer med lyst fjerkræ. En klassisk hummerbisque, eller stegte kammuslinger garneret af en blød græskarpuré, er helt oplagte ledsagere., , -----, , Vinen er lavet på 100% Chardonnay. Druerne kommer fra et nøje udvalgt parcel i det storslåede højland i Limoux. Jordbunden er domineret af argilo-kalk og markerne ligger ganske højt. Dette er en væsentlig betingelse for balancerede og perfekt modne druer. Det er vigtigt for Domaine Garrabou er lave så ren og naturlig vin som overhovedet muligt. Håndhøst, minimal svolv-tilsætning og udelukkende benyttelse af de naturligt forekommende gærceller. Efter endt gæring lagrer i 7-8 mdr. på egetræsfade, heraf blot 10% nye.
”Passion, udveksling og deling”. Disse er Frédéric Garrabou’s egne ord om sin kærlighed til vin.
Historien starter i 2016 da den unge vinmager beslutter sig for at producere sine egne vine. En velbevandret og åbensindet herre, uddannet i Bourgogne og med stor erfaring i både hjem- og udland. Efter 10 år som vinmager drager han således tilbage til sin hjemby i Languedoc og overtager sine forældres smukke domaine.
Her ejer han 22 hektar vinmarker, delvist beliggende i AOP Limoux. Med stor respekt for druetypicitet, og med stor inspiration fra Bourgogne, producerer han friske, elegante og let-drikkelige vine. Netop den type af vin han selv elsker og ønsker at dele med andre.