2022 Hautes Cotes de Nuits Rouge Les Dames de Vergy

Frankrig Bourgogne Hautes-Côtes-de-Nuits
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 637722
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 249,00

Antonin Guyon kan være stolt af sine sønner, Michel og Dominique, der her 69 år efter han opkøbte sine første parceller i Bourgogne, fører hans navn og vingård videre med bravour! 

Dominique er vinmageren på gården, og han producerer lyse, lette og svævende Bourgogne-vine, og har arbejdet indædt på at finde frem til nye og spændende parceller på tværs af Bourgogne, til at forstærke vingårdens repertoire. Og det lykkedes for ham!

I Hautes Côtes de Nuits har Dominique Guyon fundet ’Les Dames de Vergy’ parcellen, i kommunen Meuilley, der ligger tæt ved Nuits-Saint-Georges. Dominique ejer selv hele parceller, og flasker den derfor også i sit eget navn som ”Domaine Dominique Guyon”. Projektet er et hjertebarn for ham, hvor han kan få lov at udleve sin helt egne vinvisioner. Det er både spændende og personlig vin, hvor man godt kan fornemme iveren fra Dominique over at kunne flaske sine første cuvéer i eget navn.

Jordbunden i Les Dames de Vergy består af ler og kalksten, og giver den balance imellem friskhed og intensitet, som tillader Dominique Guyon at lave vine der svæver elegant på tungen med en silkeblød tekstur, samtidig med at smagsudtrykket giver sig selvsikkert til kende. Her er masser af saftige skovbær som jordbær, hindbær og ribs, som præsenterer sig i et præcist og glasklart smagsbillede.

Server den ved 14 grader og nyd den gerne til lyst kød som gris eller kylling.

Halvdelen af mosten lagres i små egetræsfade og den anden halvdel i store gamle fade. 

94/ 100 point | Flaskehalsen

"Alt, jeg beder om i en rød Bourgogne, er lækker lethed, lyse bær og en balance og elegance, der smyger sig om smagsløgene. Og det får jeg i denne Cotes de Nuits fra Dominique Guyon. Det er ikke jordbær, men snarere skovbær med en god syre. Det er ikke modne hindbær, men snarere let grønlige og knap modne bær, der lige præcis har fået den bløde snert, men som stadig er sprøde i deres syre. Det er ikke krydderier fra fadet, men snarere en let fornemmelse af grønne og friske urter. Det er ikke magi – det er bare lækker, rød Bourgogne med kompleksitet og finesse. "


Domaine Dominique Guyon

Dominique Guyon er egentligt bedst kendt som vinmager og leder af sin fars vingård, Domaine Antonin Guyon. I 1980 følte Dominique Guyon at det var tid til at prøve kræfter på egen hånd, da han faldt over 55 hektar markparceller i Hautes-Côtes de Nuits, lige uden for Nuits Saint-Georges. Hans fars vingård ejer han sammen med sin bror, Michel, og der er opgaven at føre faren, og familiens, visioner videre. Men med et projekt i eget navn kunne Dominique få lov at udleve sine egne visioner, uden at det kolliderede med familiens mål.

Derfor oprettede hans Domaine Dominique Guyon, hvorfra han producerer enestående og personlige vine, som er et spændende indblik i Dominiques stil og udtryk som vinmager.