2023 Beaujolais Vieilles Vignes

Frankrig Beaujolais
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 602623
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 135,00

På en lille markparcel kaldet Bel Air a Saint Jean d’Ardières står Domaine des Marrans 55 år gamle vinstokke plantet. Parcellen er bare 1.5 ha stor, så produktionen herfra er minimal, og derfor føler vi os privilegerede over at få lov at have denne saftspændte Beaujolais i vores sortiment!

Vinens saftighed kommer dels fra Gamay-druens frugtige profil, men også fra den særlige metode den er gæret på. Man har anvendt maceration carbonique, som hurtigt forklaret går ud på at starte gæringen inde i selve druerne, inden de knuses. Det giver minimal kontakt med drueskallerne, og skaber rødvin som sprudler af frugt, friskhed og som har en silkeblød tekstur. Franskmændene kalder den her slags for vin de soif (vin til tørsten), fordi en bedre vinøs tørstslukker finder du næppe. Det er simpelthen så let at elske og forstå, at vi altid anbefaler lige at have en ekstra flaske på køl, hvis du får venner på besøg. Den her vin, den får hurtigt ben at gå på.

Vinen er spækket med noter af røde bær, hvor du nærmest kan mærke de vilde jordbærs saftige sødme på tungen.  Server det afkølet, omkring 14 grader, så har du en rødvin der vil slukke vintørsten på en af de mest behagelige måder, du har oplevet længe.

Domaine des Marrans

Jean-Jacques ”JJ” Mélinand er en ægte self-made man. Han startede sit vineventyr i 1970 med bare 4 ha. marker i Beaujolais-kommunen Fleurie og en beskeden vinkælder, hvor han gærede og flaskede sine vine. Båret frem af sin egen succes, har han været ”tvunget” til at udvide sin kælder af to omgange, og i dag tæller Domaine des Marrans portefølje flere Beaujolais appellationer.

Siden 2009 har det væres JJ’s søn, Mathieu, der har haft ansvaret for gården. Han er uddannet i vitikultur og ønologi og har været i praktisk i både New Zealand og Australien. Under hans lede har vingården omlagt til økologisk landbrug, som de er certificeret som fra årgang 2024. Han er lige så visionær og arbejdsom som sin far, og der er ingen tvivl om, at Domaine des Marrans vil fortsætte deres imponerende udvikling. For lad os bare sige det som det er: Vinene smager sindssygt godt, og man kan ikke andet end at unde Domaine des Marrans og familien Mélinand al mulig succes. For de fortjener det!

Smag selv på de saftige Beaujolais-vine vi har i vores sortiment, så vil du forstå hvordan det er lykkedes familien Mélinand at blive en vinøs succeshistorie.