2020 Beaujolais Vieilles Vignes
Denne beaujolais udtrykker det typiske terroir og fremstillingsmetode. Flot klar rød i glasset med en bred vifte af røde frugter i næsen og små hints af blomster. Smagen er mild og elegant med frisk frugt, som dominerende rolle. En god vin til at nyde med gode venner.
Gamay druerne til Marrans Beaujolais kommer fra en mark i det sydlige Beaujolais, hvor vinstokkene er mere end 50 år gamle. Den høje alder gør, at betegnelsen Vielles Vignes giver god mening på etiketten. Marken har god sydøst vendt hældning, og jordbunden er limsten og ler. Druerne høstes i hånden og gennemgår en 6 dages gæring i lukket tank (maceration carbonique). Efter gæring lagres vinen i kortere tid på gamle fade, inden aftapning på ejendommen.
Domaine des Marrans
Jean-Jacques ”JJ” Mélinand er en ægte self-made man. Han startede sit vineventyr i 1970 med bare 4 ha. marker i Beaujolais-kommunen Fleurie og en beskeden vinkælder, hvor han gærede og flaskede sine vine. Båret frem af sin egen succes, har han været ”tvunget” til at udvide sin kælder af to omgange, og i dag tæller Domaine des Marrans portefølje flere Beaujolais appellationer.
Siden 2009 har det væres JJ’s søn, Mathieu, der har haft ansvaret for gården. Han er uddannet i vitikultur og ønologi og har været i praktisk i både New Zealand og Australien. Under hans lede har vingården omlagt til økologisk landbrug, som de er certificeret som fra årgang 2024. Han er lige så visionær og arbejdsom som sin far, og der er ingen tvivl om, at Domaine des Marrans vil fortsætte deres imponerende udvikling. For lad os bare sige det som det er: Vinene smager sindssygt godt, og man kan ikke andet end at unde Domaine des Marrans og familien Mélinand al mulig succes. For de fortjener det!
Smag selv på de saftige Beaujolais-vine vi har i vores sortiment, så vil du forstå hvordan det er lykkedes familien Mélinand at blive en vinøs succeshistorie.