2023 Sancerre Blanc Les Montaignes
Aurore og David fra Domaine Chasseignes har fundet en mark i Sury-en-Vaux i Sancerre, hvor jordbunden både har ler og Kimmerigde mergel, jordtyper, som er perfekt til at lave Sancerre-hvidvin!
Vinen har en ren og ekspressiv næse, hvor skønne noter af krydderurter, græs og grøn peber, blander sig med noter af hyldeblomst, stikkelsbær, limeskal og grønne æbler. Det er både sprødt og friskt, og er takket være Les Montaignes-markens terroir i baghånden, opnår vinen en fantastisk dybde, der placerer den i en helt anden liga, end man normalt oplever i Sancerre-vine.
Nyd den solidt afkølet, og gerne helt for sig selv, men ellers til grønne salater, eller til en af vores egne favoritter, ceviche.
Vinen er gæret på naturgær i lerkrukker i 12-13 måneder og er ufiltreret.
Domaine Des Chasseignes
Domaine des Chasseignes har udviklet sig fra at være et alment landbrug med vinmarker som sidegesjæft, til en dedikeret vingård, der laver noget af Sancerres mest interessante og ambitiøse vin. Anført 4. generation af Dezat familien, Aurore Dezat, dyrker de 9.5 ha. marker, heriblandt flere, der flaskes som enkeltmark-vine, hvor terroiret fra deres hjemstavn i Sury-en-Vaux virkelig får lov af stå frem.
De er en vingård som tør gå hele vejen med deres Sancerre-vine, og vise, hvor meget den velkendte kommune har at byde på. Det var den samme tro på terroir, der fik Aurore Dezats bedstefar, Marcel Dezat, til at plante vinstokke i de nu legendariske vinmark Les Chasseignes, som vingården siden tog sit navn efter.
Så glem alt om hvad du troede Sancerre smagte af, fordi der er få producenter, der går så alvorligt til vinproduktion som Domaine des Chasseignes gør. Aurore Dezat og hendes mand David Girard bliver ved med at skubbe til vores opfattelse af, hvad vi skal forvente, og bliver ved med at have barren for hvad der kan lade sig gøre.
Trustpilot



