2022 RimauresQ Provence Rose

Frankrig Provence
Rosévin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 403622
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 189,00

Rimauresq beskriver selv denne rosé som "en gastronomisk vin." Og ved det skal man forstå, at den har meget mere at byde på end en normal rosévin. Her er balance, længde og kompleksitet, som er klar til at ledsage mange retter fra middelhavskøkkenet.

I glasset har vinen en smuk og sart lakse-lyserød farve og åbner med den umiskendelige provencalske roséduft af saftige jordbær og krydderurter. Smagsbilledet udvikler sig, når vinen rammer smagsløgene, og hindbær, ribs, blomster og citrus finder også vej til ens sanseregister. Eftersmagen har en imponerende længde, og teksturen er behageligt blød og imødekommende. En vin, som du gerne må give en halv times luft inden servering eller i det mindste en god slyngetur i glasset, så den får lov til at åbne sig.

Så venter der en roséoplevelse ud over det sædvanlige.

Vinen er lavet som en blanding af 59% Grenache, 29% Cinsault, 5% Syrah, og de resterende 7% består af Carignan, Mourvèdre og Tibouren. Vinen ligger i 3 uger sur lie og gennemgår hyppig batonnage på ståltanke for at tilføje ekstra smag og tekstur.

Domaine de RimauresQ

Særegenhed, oprigtighed, nøjagtighed, loyalitet og autenticitet – med de fem ord forklarer Rimauresq selv, hvordan de siden deres grundlæggelse i 1882 har etableret sig som én af Provences absolut bedste producenter. Deres status blev allerede cementeret i 1955, da de sammen med 22 andre vingårde blev ophøjet til Côtes de Provence Cru Classés-status. Denne vigtige anerkendelse blev givet til producenter, som havde historie, omdømme og en vin af så høj kvalitet, at de blev betragtet som regionens bedste.

Siden denne første, store milepæl har de arbejdet utrætteligt for at bevare den vinens kvalitet, som i første omgang sikrede dem deres store anerkendelse. Og ved at være tro mod deres stil og udtryk har de etableret sig som en urokkelig klippe af kvalitet i en ellers meget omskiftelig vinverden.