2022 R Blanc

Frankrig Provence
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 404122
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 259,00

Det høje indhold af skiffer i jorden under Rimauresqs vinstokke er hemmeligheden bag Cuvée Rs silkebløde tekstur og sprøde mineralitet. Man har udelukkende brugt den lokale druesort, Rolle, som er plukket fra 30 år gamle vinstokke og lagret blot 6 måneder på fransk egetræ.

Vinen har i glasset et gul-grønt skær og en duft af hyldeblomst, citrus, et strejf af ristet brød, pomelo og gule æbler. Vinens tekstur er smukt afrundet af fadlagringen, som gør den blød og behagelig at smage på. Men inde bag det bløde, der fornemmer man en bitter, lettere metallisk mineralitet, som giver dybde og kompleksitet til vinens udtryk.

En fantastisk mad vin, som vil være god til bagt fisk med urter og citron.

Domaine de RimauresQ

Særegenhed, oprigtighed, nøjagtighed, loyalitet og autenticitet – med de fem ord forklarer Rimauresq selv, hvordan de siden deres grundlæggelse i 1882 har etableret sig som én af Provences absolut bedste producenter. Deres status blev allerede cementeret i 1955, da de sammen med 22 andre vingårde blev ophøjet til Côtes de Provence Cru Classés-status. Denne vigtige anerkendelse blev givet til producenter, som havde historie, omdømme og en vin af så høj kvalitet, at de blev betragtet som regionens bedste.

Siden denne første, store milepæl har de arbejdet utrætteligt for at bevare den vinens kvalitet, som i første omgang sikrede dem deres store anerkendelse. Og ved at være tro mod deres stil og udtryk har de etableret sig som en urokkelig klippe af kvalitet i en ellers meget omskiftelig vinverden.