2019 Corton Clos du Roy Grand Cru

Frankrig Bourgogne
Rødvin - 75,00 cl. - 14,00% vol. - Varenummer: 636919
Udsolgt
kr. 899,00

Corton-højen er den eneste Grand Cru for rødvin i hele Côte de Beaune-området, og Clos du Roy er anerkendt som én af de bedste dele af højen. Jordbunden er rig på ler og kalksten, og i Domaine Antonin Guyons fortolkning af denne marks enestående terroir får du en Grand Cru-vin, som er både dyb, koncentreret og samtidig spillevende og elegant. Frugten i vinen er mørk og rig, og det er særligt sorte kirsebær, brombær og boysenbær, som er de associationer, der springer ind på vores smagsregister, når vi går på opdagelse i vinens omfattende smagsbillede.

Vinens frodige frugt får mesterligt modspil af finkornet tannin-struktur, der vidner om et stort potentiale for videre flaskelagring, samt en syngende syre, som skaber friskhed og elegance midt i al det rige og saftige. En vin med kompleksitet og struktur, der i den grad lever op til titlen som Grand Cru Bourgogne.

Vinen har lagret i 50% nye egetræsfade i 18 måneder.

Domaine Antonin Guyon

De to brødre Michel og Dominique Guyon fører i dag stilen videre for familien. De varetager familiens samlede vinmarker på godt 50 hektar som ligger spredt ud over de bedste kommuner i Bourgogne. Et traditionelt domaine der er startet op i 1960erne ved at Antonin Guyon opkøbte de første parceller i Gevrey Chambertin og Meursault.