2018 Irisse Vermentino Montecucco DOC

Toscana Montecucco
Hvidvin - 75,00 cl. - 14,50% vol. - Varenummer: 165818
Udsolgt
kr. 145,00

Rig, cremet og frugtfyldt hvidvin fra topproducenten ColleMassari. Indsmigrende næse med noter af moden fersken, abrikos, saftige pærer, hvide blomster og mandelkerne. I munden opleves vinen fyldig og floral, med en overflod af modne abrikoser, grape, passionsfrugt og vilde urter, komplementeret af subtile noter af hvid peber, våde sten, anis og vanilje. Vinens afslutning er saftig, læskende og vedvarende, med en behagelig og velintegreret syre.

Irisse er sammenstukket af 85% Vermentino og 15% Grechetto, hvor sidsnævnte er med til at give vinen et mere fyldigt udtryk. Et pragteksempel på fadlagret Vermentino-baseret hvidvin, hvor frugt, fad og friskhed er i komplet balance. En oplagt ledsager til intense skaldyrsretter eller stegt fjerkræ. Perfekt sammen med ristede kammuslinger eller jomfruhummere, gerne ledsaget af en selleripúre og fintskåret fennikel. Druerne er høstet fra marker der ligger 300 meter over havets overflade, hvor jordbunden består af sandsten, marmor og ler. Vinen er gæret på store fade og lagrer efterfølgende i 12 mdr. på små egetræsfade. Vinen hviler yderligere 6 mdr. på flaske inden frigivelse.

Castello di Collemassari

Castello di ColleMassari blev grundlagt i 1998 da søskendeparret Maria Iris og Claudio Tipa, som altid havde delt passionen for naturen og gode vine, udlevede drømmen om en vingård i Toscanas bakker.

Regionen Montecucco, som er beliggende i det øvre Maremma blev stedet, hvor drømmen skulle blive til virkelighed. Området ligger mellem Brunello og Morellino di Scancano og er ideel til dyrkning af Sangiovese.

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.