Dedicated to wine since 1880

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst, at du er over 18 år gammel.

Under 18 år
Indkøbskurv (0) Kr. 0
Gratis fragt ved 1000,- / Bestil inden kl. 12.00, og vi sender samme dag / Hurtig levering på 1-2 hverdage

- 2008 - 75,0 cl - 13,0% vol Varenummer 179108
  • kr.  269,00  
  • Køb 6 stk, og få 10%

Beskrivelse

Dette er en vin som Markus Molitor frigiver sent, for at man kan smage moden riesling. Edition 11 er en godt 10 år gammel tør riesling, som har udviklet de ekstra lag der kommer med alderen. Her er noter af tropisk frugt, med det ekstralag af petroleum. Smagen er tør, med stor intensitet og en tør afslutning. Nyd denne til kraftige fiskeretter, evt. med lidt fennikelsalat på siden.

Zeltinger Sonnenuhr er en af juvelerne i Markus Molitors samling af topmarker. Marken er beliggende med en utrolig hældningsgrad ned mod Moselfloden. Denne mark har vinstokke der er op til 100 år gamle og giver generelt vine med stor finesse og dybde i smagen. Jordbunden har en meget kompleks sammensætning med mange mineraler og en del af den klassiske blå skiffer. Molitor er i dag den største ejer på denne vinmark, som samlet set kun er 20 hektar.

Denne vin understreger flot Markus Molitors filosofi;
”Hvis man har de bedste marker, med velpassede gamle vinstokke, så kræver det ganske lidt arbejde i kælderen at lave stor vin.”
Riesling druerne til denne vin høstes i hånden i begyndelsen af november. Helt rene og sunde druer presses let og vinen fermenteres i flere timer sammen med skallerne for at trække mere aroma ud i vinen. Efter dette gæres vinen i store træfade med den naturlige gær. Efterfølgende lagres vinen med bundfaldet i længere tid inden aftapningen.