2015 Volnay 1er cru Clos des Angles

Bourgogne Bourgogne
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 392315
Udsolgt
kr. 649,00

Elegance, frugt og struktur i sensuel symbiose.

Olivier Leflaive er ikke kun en mester inden for hvidvine. Han har i den grad også flair for Bourgognes rødvine, hvilket manifesterer sig i denne graciøse og terroir-drevne Volnay. Fra stjernemarken 'Clos des Angles', som ligger i bunden af Volnay op mod nabokommunen Pommard.

Vinen er smuk rubinrød i glasset, med diskrete granatfarvede reflekser. En forførende bouquet, med noter af søde kirsebær, hindbær og tørrede urteblade, foruden røde roser, skovbund, læder og røg. I munden opleves vinen forholdsvis bredskuldret, men med silkeblød tekstur, levende syre og finpoleret tannin. Mørke kirsebær, violer og våde eftersårsblade, komplimenteret af knuste jordbær, trøffel og et raffineret skud fadkrydderi. En lang, forfriskende og fløjlsagtig finale, hvor den ungdommelige frugt smelter sammen med diskret ældede toner. Den oplagte ledsager til flyvende vildt eller rosa-stegt and, gerne suppleret af svampe og rodfrugter.  

Premier Cru marken 'Clos des Angles' er beliggende under Volnay-byeb, i vinklen mellem Frémiets-marken og Clos de la Barre. Et ganske unikt terroir, begunstiget af sin højtbeliggende placering, syd/østvendte eksponering, foruden sin veldrænede jordbund, sammensat af kalkholdigt ler. Vinmarken ligger lige syd for grænsen til nabokommunen Pommard, hvilket stilistisk og strukturelt fornemmes i vinen. 

Vinen er produceret fra 40 år gamle vinstokke, hvor man har håndplukket druerne, været perfektionistisk i sin sortering ved ankomst til vineriet og udsat dem for 100% afstilkning. Vinen lagrer i 16 måneder, heraf 13 måneder på egetræsfade (30% nye) og 3 måneder på ståltanke.  

Olivier Leflaive

Olivier Leflaive har med sans for forretning, innovation og vin skabt en af Bourgognes mest succesfulde vingårde.

Fra sit netværk af nøje udvalgte bønder opkøber han vindruer og most, som han i sine egne kældre forvandler til vidunderlige vine.

Hans genistreg består i hans hold af talentfulde vineksperter, som løbende overser kvaliteten og hjælper til med rådgivning, hos de bønder som der samarbejdes. Det sikrer, at høsten altid står mål med Olivier Leflaives strenge kvalitetskrav.

Vinene fra Olivier Leflaive er både yndefulde, elegante og ekspressive på én og samme tid. De er så transparente og rene, at Bourgognes unikke terroir tydeligt indtager en velfortjent plads i vinens smagsunivers.

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.