Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

- 2016 - 75,0 cl - 12,0% vol Varenummer 607716
Rate:
  • kr.  195,00  
  • kr.  1.053,00   for 6 flasker Rabat kr.  117,00  !

Beskrivelse

Fyldig, mørk og smagsintens rødvin, hvor Merlot-druens sødmefulde frugt balanceres af struktur fra Syrah og elegance fra Callet – en af Mallorcas vigtigste, lokalt forankrede druesorter. Smuk mørk lilla i glasset med violette reflekser. Ekspressiv bouquet med noter af modne blommer, blåbær, sveske og creme de cassis, komplementeret af læder, lakrids og sort the. Rig, kompleks og cremet med en overflod af sorte kirsebær, modne skovbær, blomme, sort peber og vanilje. Lang og vedvarende eftersmag med flot syre, bløde men insisterende tanniner og en underliggende mineralitet. En absolut powervin, men med masser af elegance. Oplagt ledsager til fyldige retter med langtidsbraiseret kød. Helt perfekt sammen med rødvinsbraiserede svinekæber, oksehaler, lammeskank eller confit de canard. Læs mere

Vinen er sammenstukket af Merlot, Syrah og Callet og lagrer i 12 mdr. på franske egetræsfade. Dette giver vinen balancerede noter af søde krydderier, røg og vanilje – dog uden at overdøve vinens fine frugtkarakter. Markerne snor sig for fødderne af Serra de Tramuntana bjergene, hvor de solrige sydvendte skråninger nyder godt af de kølige vinde der blæser ind fra havet. Disse optimale klimatiske betingelser sikrer fuldmodne druer, som samtidig bibeholder deres friske syre.